Jeps, det er en grøn kage! Giftig og grøn? Den smager altså også dejligt og jeg synes den er oplagt til en børnefest, da ungerne synes det er sjovt med en  grøn giftkage. Og så smager den til og med rigtig godt.  Den er saftig og smager godt af vanille.

Pynt den med grøn glasur, så er der altså ikke et øje tørt.

Hvis du holder en børnefødselsdag for en fodbolddreng kan den også ret godt gøre det ud for en fodboldbane. Du kan pyntes med vingummibamser, som figurer og runde tyggegummier, som bolde. (hvis du vil. Du kan også bare helt la´vær´)😉

Som sagt er den nem at lave og smager ikke heftigt for en barnetunge, så den er da oplagt for børnene at bage selv, om de har lyst. Sådan laver du den.

grøn kage

Grøn kage

310 gram sukker

3 æg

50 gram smør

270 gram mel

3,5 tsk bagepulver

2 tsk vanillesukker

2,5 dl mælk

Ca. 3-4 spsk grøn farve(Jeg synes dr. Oetker er bedst) Den skal altså være grøn den her kage, det er det der gør det sjov, at lave hvis det er børnene der er i køkkenet)

  • pisk æg og sukker luftigt(til en lys masse)
  • Tilsæt blødt smør. Rør.
  • Rør mel og bagepulver sammen i en skål for sig og ned i dejen. Kom frugtfarve, vanillesukker og mælk i og pisk ned i massen.
  • Sæt ovnen op på 180 grader (alm. ovn – 170 grader hvis varmeluft).
  • Kom dejen i en bradepande(ca 20x30cm), som du har beklædt med bagepapir eller smurt med smør.
  • Efter ca. 25 minutter er den klar. Stik eventuelt en strikkepind eller en kødnål ned i midten af kagen. Hvis der ikke sidder dej på nålen og den føles fast,(men ikke hård) når du trykker på midten.
  • Pynt eventuelt med glasur, når den er afkølet.

Mere kage. Måske denne er noget? :https://benedictesmad.dk/banankage/ På bloggen er der masser af kageopskrifter, men fælles for dem alle er at de er nemme. Alle sammen. Jeg har mine favoritter, men skal det altså gå meget stærk, så er havregrynskager et evig hit. De er sprøde og lavet i et ruf. Se den her: havregrynskager

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

4 Kommentarer

  1. Dinnie Seidelin

    Jeg tog denne for at være en “klassisk grøn giftkage” der ser lækker luftig ud men der mangler desværre mandelessens i opskriften hvorfor den ikke smager af noget.

    Svar
  2. Marie

    Jeg synes der mangler en oplysning om hvor varm ovnen skal være ?

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest