Den her bladankage er ikke min egen opskrift, men min svigermors. Hun bagte den her så ganske ofte på gården, hvor hun boede med mand og fire børn i det nordjyske tilbage i 1970´erne. Når børnene kom hjem fra skole, var der ganske ofte friskbagt kage til mand, ansatte og ikke mindst fire børn.
En bladankage er kendetegnet ved særlig to ting: Den ultra grønne farve og en let smag af mandel. Kagen får en smag henad smagen af mazarinkage. Den smager virkelig skønt. Jeg tilsatte glasur med grøn farve, men det var mest for fotoets skyld og ikke smagen. Det er streng taget ikke nødvendigt.
Opskrift på bladankage er lige her
Bladankage
Bladankage
Ingredienser
- 200 gram blødt smør
- 225 gram sukker
- 2 stk. æg
- 250 gram hvedemel
- 1,5 dl mælk
- 2 tsk. bagepulver
- 3 tsk. vanillesukker
- 3 tsk. mandelessens(mængde kan variere fra mærket du benytter) Smag evt. til.
- ca. 4 spsk. grøn frugtfarve (mængden kan også her variere ud fra mærke, men kagen bliver en anelse mere grøn, når den er færdigbagt)
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 190 grader. Pisk sukker og blødt smør.
- Kom æg ved og pisk grundigt til en luftig masse.
- Vend mel med bagepulver og vanillesukker og pisk i sukkermassen sammen med mælk.
- Kom mandelessens og grøn farve i. Pisk grundigt.
- Kom i en form på ca. 30x 25 cm. Formen bør være smurt med smør eller være belagt med bagepapir.
- Bag I midten af ovnen i ca. 35 min. Den er klar, når den er fast(men ikke hård), når der trykkes let i midten af kagen.
Det er en populær kage den her bladankage og både børn og voksne kan lide den. Sådan er det herhjemme og når den er lavet til børn på besøg. Den smager helt anderledes end klassiske kager ala chokoladekager eller hvide kager som sangkage eller drømmekage. Den her kan noget andet og får en let mazarinkage smag fra mandelessensen. Det fungerer så fint.
En glasur af flormelis og vand, måske med lidt grøn frugtfarve klæder blandankagen, men det kan undværes, da kagen er ret saftig i sig selv. Har du ikke gøre frugtfarve på lager skulle jeg hilse fra min mand at sige at det lige så godt kan være rød frugtfarve du benytter.
Hvorfor hedder den bladankage? Det gør den fordi man i “gamle dage” benyttede et ukrudtsmiddel der hed… bladan! Det ukrudtsmiddel er i dag ulovligt, men det var det ikke engang. Deraf navnet!
Mere kagesulten?
Vi eeeelsker kage herhjemme. Det gør vi bare. Og bed mig ikke om at vælge min yndlings kage opskrift herinde. For det kan jeg ikke. MEN… altså alle er gode, men alligevel er dog nogle enkelte, som der bare bages mere end andre. Hvad er fælles for dem?
De er :
- Børnevenlige
- Holder sig friske længere end en dag
- Kan laves uden “eksotiske” ingredienser i huset
For eksempel denne her. Den er SÅ læks:
Verdens bedste brownies til Axels 2 års fødselsdag
Eller denne her, som fungerer godt, som en dessertkage serveret med en kugle is, flødeskum, creme fraiche: Verdens bedste æbletærte
Den her kage er en skøn klassisk chokoladekage. Den får masser af smag og saftighed fra kærnemælk og kakaomælk. En af de kager der er gode, at have med i skolen til uddeling eller lignende, da den kan bages dagen før den skal medbringes og stadig er saftig og lækker. Kan toppes med glasur og slik for den ultra børnevenlige udgave✨ skøn kage med kakaomælk
Bager du med varmluft eller almindelig ovn
bare almindelig 😊
Nem og god kage
Elsker den her kage .
Tak😊 Ja, det er den bedste klassiker…
Hej Benedicte
Hvor lang tid ville du bage den i Muffins forme?
Hilsen Vinni
Hejsa,
Så ville det nok være en 12 -14 min pr muffin på samme grader. Håber det fungerer fint 🙂
Hvornår skal mælk tilsættes😊
Sammen med melet, jeg skynder mig at tilføje😊