Saftige brød med rugkerner

Opskrifter på brød

Så lækkert et franskbrød med rugkerner.  Vi er ret glade for brød herhjemme. Et klassisk hvedemelsbrød hitter altid herhjemme. Det her er sådan et, men dog alligevel med lidt mere fylde i end et klassisk franskbrød.

Det skyldes de gode rugkerner og de 200 gram rugmel der også er i. Det er nemt at lave, og smager dejligt. Du får to dejligt store brød. Gærmængden er faktisk ikke så stor, men er du tålmodig og lader brødet efterhæve en god times tid, får du alligevel nogle dejlige store brød.

Brug dem i madpakken, til morgen/brunchbordet, som tilbehør til aftensmaden/salaten eller skær i skiver og rist i en toaster med skinke/ost, når det er blevet daggammelt. Det gør vi. På den måde får man det meste ud af brødet.

Se min nemme opskrift på saftige brød med rugkerner lige her.

Brød med rugkerner

brød med rugkerner

Saftige brød med rugkerner:

2 dl rugkerner

20 gram gær

5 dl kærnemælk

1 dl kogende vand

1000 gram hvedemel

200 gram rugmel

1 spsk. salt

2 spsk. honning

200 gram smeltet smør

  • Kog rugkernene efter anvisning på posen.
  • Opløs gæren i mælken og den varme vand.
  • Rør/ælt hvedemel og rugmel i væsken. Tilsæt de lettere afkølet rugkerner.
  • Nu det smeltede smør.
  • Tilsæt først salt og honning, når melet er æltet lidt ind i dejen…
  • Har du en køkkenmaskine bruger du den, ellers dejkrogene på en elpisker- eller dine hænder. Dejen er ikke meget fast, men heller ikke meget løs i det. Sådan bare lidt midtimellem :o)
  • Lad dejen hæve i ca. 40- 50 minutter under et klæde.
  • Ælt dejen igen og del den nu i to stykker som du lægger på en bageplade med bagepapir.
  • Pensl brødene med sammenpisket æg, hvis du har. Det er med til at give brødene en fin farve, samt få græskarker(eller solsikkekerner, sesamfrø, chiafrø eller lignende), hvis du synes, til at hænge ved. Du behøver som sagt ikke drysse nogle kerner på, men det smager  godt og giver en sprød overflade.
  • Lad dejen efterhæve i 1 time og 10 minutter.
  • Sæt forsigtigt pladen ind i en 190 grader forvarmet ovn i ca. 50 minutter. Brødene er klar, når de lyder hule, når du banker på dem i bunden.

 

Flere  brødopskrifter?

Det er lige som de her brød med rugkerner fyldt med godt grahamsmel, som giver et brød der giver maven lidt at arbejde med. Det er også en hitter herhjemme.

Grahamsbrød

eller det her:

Saftigt brød med Manitoba mel

Tak fordi du læser med. 

Vi høres ved…

Hilsen Benedicte 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest