Hjemmelavet risifrutti er endnu en lækker og nemt måde at tilberede en lækker dessert med rester af risengrød. Risifrutti består af letpisket fløde vendt med vanilje og sukker og selvfølgelig serveret med en frugtsauce, som kirsebær eller jordbær. Personligt hælder jeg til sidstnævnte. Når du laver den selv kan du selv bestemme mængden af sukker og så kan den  jo laves uden tilsætning af diverse tilsætningsstoffer.

En hjemmelavet risifrutti er tilmed hurtig at lave og så er det en nem måde at få brugt eventuelle rester af risengrød som der måtte være.

Måske du allerede kender den fra din barndom Jeg er ærgelig over først at komme i gang med at lave hjemmelavet risifrutti efter børnene er blevet store(og ikke længere får madpakker med), for det kunne have været en populær lille snack at få med!

Uanset hvad, så er det altså en hyggelig lille servering som mellemmåltid eller dessert. Du kan iøvrigt variere i frugtsaucen og bruge bær som kirse – eller hindbær også. Mål og fremgangsmåde er stadig den samme til saucen.

 

Risifrutti

Risifrutti – opskrift på en cremet risifrutti

 

Hjemmelavet risifrutti

Risifrutti

Hjemmelavet risifrutti - nem opskrift på risifrutti med jordbærsauce
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Servings: 4 portioner

Ingredienser

  • 2 dl. kold risengrød
  • 2 dl. flødeskum - lettisket
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk sukker

jordbærsauce

  • 200 gram frosne eller friske jordbær
  • 3 tsk sukker
  • lidt majsstivelse eller hvid saucejævner

Fremgangsmåde

  • Pisk fløden let og vend forsigtig med den kolde risengrød som er vendt med sukker og vanilje

jordbærsauce

  • Kog bær med sukker. Pisk en anelse hvid saucejævner i eller opløs 2 tsk majsstivelse med 0,5 dl vand. Uanset hvilken jævner kommer det i den kogende masse og koger med et par minutter til saucen tykner let(det er blot hvis du bruger majsstivelse at den skal opløses i vand)
  • Portionsanret risifrutti i små glas og top med saucen. Sæt gerne på køl inden serververing, så den kan "sætte sig".
    Holdbarhed i et tæt glas i et par dage på køl.

Noter

Bemærk at beregning af kalorier i den hjemmelavet risifrutti er med udgangspunkt i hele portionen. 

Flere opskrifter som du kunne være interesseret i. I hvertfald om du står med en rest risengrød, som gerne skal trylles om til nye lækkerier. For mulighederne er mange og det smager fantastisk 🙂

RisengrødsvaflerKlatkager eller hvad en klassisk Risalamande

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest