Klatkager af risengrød – lækre små pandekager lavet af en rest risengrød.
Opskrift på klatkager
– den bedste restemad. Det er sådan lidt smart at man med ganske få ingredienser kan trylle aftensmaden fra dagen før om til de skønneste små flade og tykke pandekage lignende kager. I sådan en -stop madspild tid- er det da at foretrække.
Klatkager af risengrød
Skal de toppes med marmelade, sukker, æblemos, æble eller pærestykker. Eller måske appelsinsirup? Friske bær? Eller bare hapses som de er? Det er helt op til dig, for de smager super lækkert uanset hvad.
Sådan laver du klatkager
Klatkager
Ingredienser
- 500 gram risengrød
- 2 stk. æg
- 1 spsk. sukker(rørsukker kan også bruges)
- 35 gram hvedemel
- 2 tsk. vanillesukker
- smør til stegning
Fremgangsmåde
- Rør risengrød med æg, hvedemel, sukker og vanillesukker.
- Varm smør på en pande og sæt klatter af dejen og steg i rigeligt med smør i et par minutter på hver side.
- Du kan eventuelt skrue lidt op for varmen, hvis du ønsker en mere sprød overflade.
- Server den lune klatkager med syltetøj, sukker, flormelis eller finthakkede æblestykker og kanelsukker?
Når man alligevel står og har gang risengrøden derhjemme i køkkenet kan man lige så godt lave en lidt større portion, for så er der grund til at lave klatkager. Det vil vi ikke gå glip af herhjemme. Det er fast tradition og så hører det de kolde måneder til – dog mest julemåneden. Vi spiser dem lige så gerne med en smørklat og kanelsukker, som vi spiser dem med frugt. Hvad foretrækker du?
Min opskrift på klatkager er bare en fremragende måde, at få brugt de små rester af mad der nogle gange hober sig op i køleskabet. Og fryse alt ned, det går ikke. Der kan gemme sig uanede mængder, som er svære at få brugt. Og pludselig ved, jeg ikke hvad jeg har liggende og så ender det alligevel i skraldespanden. Det er for ærgerligt.
Men de her klatkager? Ja, de er så dejlig nemme at trylle frem og er lige så populære hos mine børn, som pandekager er. En klat risengrød kan i øvrigt godt holde sig et par dage i køleskabet, blot du husker at komme den på køl med det samme. Så er der for eksempel til pandekager til morgenbordet i weekenden?
Her har jeg lavet klatkagerne af en rest risengrød på 500 gram, men du kan snildt gange op og ned inde under opskriften.
Du vil måske også synes om:
pandekager med mandelmælk, Belgiske vafler med æblemos, Opskrift på de bedste klassiske vafler
Klatkager af risengrød
Tak fordi du læste med. Du er meget velkommen til at skrive dig op til at modtage en mail, når der er nyt herinde fra. Det gøres her på siden. Du kan også finde mine nyeste opskrifter på både Instagram, Facebook eller pinterest. Ses vi?
KH, Benedicte
Jeg tilsætter også hakkede mandler. Klatkager er også en succes i madpakken
Det var da en god idé. Det må jeg bestemt prøve næste gang. Tak for tippet 😉