Risalamande

Juleguf

Gammeldags risalamande – luftig og let risalamande. Familiens yndlings opskrift på gammeldags risalamande kan jeg vel godt sige uden at lyve om den sag!

Det er efterhånden fast tradition, at jeg gerne laver en dobbeltportion risengrød, når det er på menuen herhjemme. Når jeg alligevel er i gang, bringer det nemlig altid jubel i familien, når jeg serverer en portion ris ala mande for hele familien til dessert. Det er det bedste.

Skal en risalamande serveres med lun eller kold kirsebærsauce eller måske noget helt tredje? Og hvordan skal mandlerne i øvrigt hakkes. Groft, mellem eller finthakkes? Jeg ved ikke med dig, men personligt er jeg til den finthakkede af slagen. Men gør ligesom du foretrækker. Blot du følger målene nogenlunde for det bedste resultat, Velbekomme!

Gammeldags risalamande

 

Gammeldags risalamande

Risalamande

Risalamande

en opskrift på gammeldags risalamande - cremet, blød og let.
Print opskrift Pin opskrift
2 timer
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 600 gram risengrød
  • 3,5 dl. piskefløde(letpisket)
  • 120 gram mandler(skoldet og finthakket)
  • 4 spsk. sukker(eller rørsukker)
  • 3-4 spsk. god vanillepulver eller vanillesukker (eller 1,5 stk vanillestang)
  • 1 knivspids salt

Fremgangsmåde

  • Rør den afkølede grød med letpisket fløde. Vend med de hakkede mandler. Brug gerne en dejskraber og vend mandlerne heri, sådan at grøden forbliver luftig. Smag til med salt, sukker og vanillesukker eller indholdet af vanillestangen.
  • Servér den gode risalamande med kirsebærsauce - varm eller kold.

Gammeldags risalamande

En risalamande er ikke en risalamande uden mandler. Slut, …, finale. Faktum er at jeg har giftet mig ind i verdens sødeste svigerfamilie og jeg har absolut ingen beklagelser her. Eller måske… Bare lidt.. Bare en lille bitte beklagelse. De spiser risalamande. Uden mandler. Ja, uden mandler. Kan man det? Ja åbenbart. Og smager den dejligt. Ja bestemt. Men skal en klassisk og gammeldags risalamande nydes bør den bestemt laves med… mandler. Og rigeligt af dem. Det hedder jo, trods alt, risalamande. Amande=mandler. Ikke mere om den sag 🙂

 

Flere opskrifter du kunne være interesseret i.

Knasende sprød salat med kål og sunde sagerBagt havregrød med æble og bær,

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest