Bagt spaghetti med tomatsauce

Børnenes Maddag, Hverdagsmad til store og små

Bagt spaghetti i en cremet tomatsauce med smeltet ost og kylling…

Det her er ultimativ en af de nemmeste pastaopskrifter du finder herinde i mit madunivers. Bagt pasta. Sagen er den at du ikke har andet end et ovnfast fad i gang med retten her, hvilket minimerer opvasken. Ingredienslisten er ret kort og selve retten kræver meget lidt af din opmærksomhed, mens den er i ovnen. Jeg er vild med den og jeg er vild med konceptet. Det er da smart. Bagt spaghetti!

Du kan tilsætte den form for kød du foretrækker. Det kan sågar være en rest kyllingebryst du kommer i. Ellers anbefaler jeg kylling, bacon eller skinketern. Hele herligheden koger – eller bager under stanniol. På den måde, sikrer vi at dampen bliver i retten. På den måde bliver pastaen tilberedt. Osten kommer over til sidst og sikrer en cremet bagt pastaret. Jeg bruger en pastasauce på glas, som jeg køber færdig. De er tilsat smag og har god smag. Alle supermarkeder fører færdige pastasaucer. Den jeg benytter i opskriften her er fra Rema 1000.

Bagt spaghetti

Bagt spaghetti

Bagt spaghetti

opskrift på en nem bagt pasta med tomatsovs. Meget nem ovnret med pasta, som er velegnet til hele familien.
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 400 gram spaghetti
  • 3 spsk. olie
  • 2 dl. kogende vand.
  • 800 ml. færdig pastasauce(gerne en pastasauce tilsat basilikum eller oregano)
  • 400 gram kyllingetern
  • 3 tsk. tørret timian(eller tørret oregano, provence eller basilikum)
  • 1 stk. løg(grofthakket)
  • 3 fed hvidløg (finthakket)
  • flagesalt og peber
  • 200 gram revet ost(fx. revet mozarella)
  • 2 dl. kogende vand(ja, præcis. 2 dl. til.)(vendes i undervejs eller til sidst, hvis retten mangler væde)
  • Evt. lidt friskrevet parmesan til servering.
  • friske basilikumblade

Fremgangsmåde

  • Sæt ovnen på 200 grader(eller 180 grader ved varmeluft)Kom hele spaghetti på langs i et ildfast fad. Kom olie over og fordel.
  • Vend med løg og hvidløg og kom tomatsauce ved. Kom kødet ved og vend rundt, sådan at der ikke er tørre steder. Kom to deciliter kogende vand ved. Vend med krydderier, salt og peber. Beklæd tæt med folie/staniol.
  • Sæt i ovnen i ca. 30- 40 min. Undervejs, ca. 2 eller 3 gange bør der vendes i retten, sådan at spaghettien ikke klistrer sammen. Mangler retten væde, bør du tilsætte kogende vand løbende eller til sidst.
  • Når spaghettien er al dente - dvs. perfekt tilberedt. Gennemkogt, men med bid, tilsættes revet ost. Sæt retten i ovnen i et par minutter til osten er smeltet - uden staniol.
  • Vend forsigt i retten og servér dampende varm. Tilsæt evt. lidt friskrevet parmesan, hvis du synes og måske lidt ekstra flagesalt på toppen og måske lidt friske basilikumblade.

Ovnbagt pasta

og i det hele taget pastaretter er meget ofte på menuen herhjemme. Det er noget hele familien kan samles omkring og kan samtidig varieres på så mange måder. Er der rester af de pastaretter vi spiser er der altid gerne mindst én i familien der får den med i skolen eller på arbejdet. Det er uanset om det er en klassisk pasta med grøn pesto eller en ret som den her med bagt pasta. Så er der nem og velsmagende frokost klar.

Jeg serverer gerne den her pastaret med masser af gnavegrønt. Det kan for eksempel være grøntsager, som jeg har tilberedt større mængder af dagen før eller flere dage før. Peberfrugter og særligt gulerødder kan holde sig i køleskabet i en skål med vand i flere dage. På den måde er det så nemt at lave en familievenlig ret, som alle holder af, både med smag og sundhed.  Jeg er fan af konceptet og det håber jeg også at du bliver!

Flere opskrifter på pasta

One pot pasta med kalkunbaconCremet one pot pasta med mornay, Pastasalat med cremet dressing med ketchup

 

Bagt spaghetti

 

 

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

2 Kommentarer

  1. Lis

    Bruger du fersk kylling skåret i tern eller forarbejdet kyllinge/skinketern?

    Svar
    • Benedicte Thrane

      hejsa
      Jeg bruger rå, men jeg tænker bestemt at du kan bruge forarbejdet tern også:)
      hilsen Benedicte

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest