En beef teriyaki opskrift som har det hele rent smagsmæssigt. Hvidløg, soya, brun farin og ingefær er sammen med oksekød med til at danne saucen til den her lækre wok med teriyaki sauce, hvor den cremede sauce lægger sig om kødet og nærmest karameliserer. Jeg er solgt og det håber jeg også du bliver.
Her får du min opskrift på en nem beef teriyaki ret
Beef teriyaki
Beef teriyaki
Ingredienser
- 500 gram oksekød(fx. flanksteak, entrecote, ribeye eller anden godt stykke kød
- 3 spsk. majsstivelse(maizena)
- 4 spsk. sesamolie(eller anden mild olie)
- Teriyakisauce:(se ingredienser nedenfor)
- 2 stk. hvidløgsfed(fintrevet)
- 2 spsk. riseddike(eller anden lys eddike- ex. hvidvins)
- 1 tsk. revet frisk ingefær(tørret kan bruges)
- 0.5 dl. soya
- 4 spsk. brun farin
- 1 tsk. sesamolie(eller anden mild olie)
- 1 tsk. fish sauce
- 1 tsk. majsstivelse(maizena)
- evt. en spisekefuld vand
Tilbehør
- lidt cashewnødder til servering(kan undlades)
- 1 stk. letdampet broccolihoved
Fremgangsmåde
- Skær kødet i mindre tern på ca. 1x1 cm og dup det tørt med køkkenrulle.(så kødet steger og ikke koger)
- Varm olie i en pande - gerne en wok og steg kødet i et par minutter til det får bliver let gyldent. Vend med maizena og vend undervejs, mens det steger. Læg til side på en tallerken.
- Kom 1 tsk. sesamolie(eller anden mild olie i samme gryde/wok) På mellemvarme steges hvidløg, ingefær, soya og farin. Fiskeolie og eddike tilsættes og saucen koger op på høj varme under omrøring.Pisk 1 tsk. maizena ved og tilsæt lidt vand(ca. 1 spsk. ) ved og pisk. Kom kødet tilbage i gryden og vend rund til saucen har lagt sig om kødet. Lad retten simre på lav varme i ca. 10 min. under låg. Kig gerne undervejs, så det ikke brænder sig fast.
- Servér herligheden med ris og måske toppet med cashewnødder og dampet broccoli i mindre buketter.
Flere nemme retter inspireret fra det asiatiske køkken
Er der noget der er blevet populært i de senere år det krydret og asiatisk mad. Og jeg elsker det! Med ganske få ingredienser på lager kan man fremtrykke skønne smagfulde retter med masser af smag.
Jeg linker her til nogle af familiens favoritter, som er med okse eller kylling. Fælles for dem er at både kylling og okse kan udskiftes med hinanden med samme lækre resultat.
God appetit!
Wok med oksekød og kokosmælk, Kylling i honning- soyasauce, Kylling i rød karry sauce med kokosmælk
Benedictes mad på de sociale medier:
#benedictesmad eller @benedictesmaddk på Instagram, når eller hvis du prøver mine opskrifter af. Jeg ville elske at følge med i dine resultater derhjemme i eget køkken. Du er selvfølglig også meget velkommen til at følge mig her 😊
Tak men hvornår skal teriyaki sovsen i?
Hejsa,
Saucen bliver til en teriyakisauce,når ingredienser er tilføjet. Har prøvet at tydeliggøre det unden opskriften nu😊
Hilsen Benedicte