Blomkålssalat med mango

Salater

Blomkålssalat med mango – en fin og frisk salat, som smager dejligt året rundt.

Jeg nyder den hele året rundt. For den har godt med fylde og samtidig friskhed. Grill eller steg et stykke kyllingebryst, et stykke fisk eller andet og nyd et let måltid.

Blomkål er spækket med sunde fibre og vitaminer som B og C vitaminer. Bliver det store sprøde kålhoved serveret helt fintsnittet er det lettere at indtage større mængder. Så snit løs og spis løs!

Blomkålssalat med mango

Blomkålssalat med mango

Blomkålssalat med mango

Blomkålssalat med mango

sprød og lækker Blomkålssalat med mango og rucola
Print opskrift Pin opskrift
30 minutter

Ingredienser

  • 1 stk mellemstort blomkålshoved(fintsnittet eller på mandolinjern)
  • 1 stk. stor(eller to små) modne mangoer
  • 2 håndfulde rucola
  • 2 stk. forårsløg
  • 1/2 stk agurk - fine stykker

dressing(kan undlades, men smager skønt til)

  • 4 spsk hvidvins eller æbleeddike
  • 2 tsk stærk sennep
  • 2 spsk. honning
  • 8 spsk god olivnolie
  • flagesalt og peber

Fremgangsmåde

  • Snit blomkål helt fint - brug gerne et mandolinjern, hvis du har, kom på et fad.
  • Vend med rucola.
  • Kom mangotern på toppen af salaten og drys med snittet forårsløg

Dressing

  • Pisk eddike med sennep og honning. Kom olie ved og pisk med salt og peber
  • Kom over ved servering.

Noter

Tip.
En færdiglavet  blomkålssalat med mango kan sagtens holde sig i en tæt beholder i op til et par dage på køl. Dressingen bør dog først kommer over ved servering.
 

Andre salater

Salater må der til. Og gerne hver dag. Nogle salater er enkle og lette og igen andre er mere spækket med fyld og kan næsten gøre det ud som et helt, men let måltid. Måske blot serveret med brød til. Den her blomkålssalat med mango er en mere let salat, som jeg synes smager skønt med et stykke laks eller kyllingebryst.

Men skal du have et bud på en anden slags salat? Så tænker jeg at de her salater kunne være et bud.

Sprød salat med røde risEnkel rucolasalat med mozarella og pestoSommersalat med kerner og bær

Tak fordi du læser med. Det sætter jeg virkelig pris på. Hvis du har lyst til fortsat at blive inspireret til salater og meget mere er du velkommen til at gøre som mange andre har gjort. De har nemlig skrevet sig op til at modtage en mail i deres indbakke, når der er ny opskrift. Helt kvit og frit! Fedt, ikke?

Håber vi høres ved,

Benedicte

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

2 Kommentarer

  1. Anni Siehr

    Vildt god. Elsker blomkål

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Hej og tusind tak. Dejligt at du er vild med den.
      Jeg er også selv vild med den sunde kål – også i salater som her😊

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest