Salat med røde ris – servér en frisk, sprød og super sund salat med ris og grøntsager. Top salaten med en lækker dressing og fyld dig selv med gode sager.
Jeg serverer gerne salaten som tilbehør til kylling eller fisk, men den kan sagtens serveres som selvstændig ret, for eksempel med et godt brød til. Salaten er måske lidt en sommersalat, da ærteskud og jordbær
Salat med røde ris
salat med røde ris
Ingredienser
- 200 gram kogte røde ris
- 100 gram ærteskud
- 150 gram cherrytomater(i kvarte)
- 150 gram jordbær (i kvarte)
- 2 stk. gulerødder(mellemstore) (i små tern)
- 1 stk. granatæble
- 1 lille vårsalat eller anden mild salat
Dressing
- 1 stk. citron(saften heraf)
- 8 spsk. god olie
- 2 tsk. honning
- 1 tsk. stærk sennep
- flagesalt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Kog røde ris efter anvisning. Afkøl.
- Snit ærteskud i grove stykker og snit salaten fint. Vend i en skål.
- De øvrige ingredienser skæres(se under ingredienser) og kommer i salaten.
Dressing
- Pisk honning med olie og citronsaft. smag til med salt og peber.
- Kom dressingen over salaten lige før servering.
- Salaten kan sagtens holde sig frisk i et par dage i en tæt holder opbevaret på køl. Undlad da at komme dressingen over, da salaten ellers kan blive slatten og kedelig.
Flere opskrifter
Salater må der til. Aldrig et måtid uden salater, vel?
Ønsker du inspiration til flere lækre salater, så kig gerne på nogle af de her salatopskrifter. Mums jo!
Appelsinsalat med kikærter, Salat med avocado og æble, Spidskålssalat med stikkelsbær
0 kommentarer