Feldsalat med pinjekerner og jordbær – min absolut favorit sommersalat. Det gode ved den her salat er, at den kun indeholder tre ingredienser, er dejlig let og sommerlig og samtidig er god til lidt mere sarte børnemunde. Herhjemme spiser alle fire børn den i hvertfald.
Feldsalat med pinjekerner og jordbær
Du kan vælge at toppe en blandet feldsalat som den her med fetaost også, hvis du synes. Jeg er vild med ost i salater, men det er langt fra alle der er – ikke mindst børn. Så det er helt en smagssag. Salaten behøver egenlig ikke dressing, da jordbærrene giver en saftighed til salaten. Men har du lyst kan du røre en dressing af god olivenolie, lidt frisk citronsaft, salt og peber.
Salaten er oplagt til større selskaber, ikke minst sommerfester, da den er så nem. Jeg køber gerne de poser, hvori feldsalaten er skyllet. Så bliver det ikke hurtigere at trylle en frisk salat sammen. Pinjekerner har en skøn og fyldig smag og giver lidt bid til salaten. Ristes pinjekernerne kommer nøddesmagen frem og de så meget mere smag, så det må du ikke undlade.
Feldsalat med jordbær og pinjekerner
Feldsalat med pinjekerner og jordbær
Ingredienser
- 75 gram feldsalat
- 1 bakke jordbær
- 1 håndfuld pinjekerner
Fremgangsmåde
- Rist kerner på en tør pande på mellemvarme til de er let gyldne. Ryst jævnligt panden undervejs.
- Kom feldsalat i en skål. Skær stilken af jordbær- skær i kvarte og kom over salaten. Drys med kerner.
Du vil måske være interesseret i nogle af disse opskrifter:
Græsk salat uden oliven, Salat med friske abrikoser og vandmelon, Madtærte med hytteost og grøntsager
Super dejligt at du kigger forbi mit madunivers. Jeg elsker at udvikle opskrifter, som du og jeg i fællesskab kan lave. Mad skal være godt og mad må samtidig gerne være nemt. Og så behøver det ikke altid være raketvidenskab, vel? Nogle gange er det enkle egenligt det bedste 🙂
Vi høres ved?
Kh, Benedicte
0 kommentarer