Brioche brød – blødt og lækkert briochebrød.
Hvis du lader dig skræmme lidt af smørmængden, så skyldes det at opskriften på briochebrød er på to styk. Men når man alligevel har gang i både bagning og ovn, laver jeg gerne to brød af briochedej på én gang. Du kan blot halvere i opskriften, hvis du synes.
Jeg gør gerne det at jeg halverer det ene brioche brød og fryser det ned. Så er det rart at have liggende til en anden god gang. Det smager dejligt ristet også.
Hele huset top dufter af smør og sødme, når det bages og det smager fantastisk. Dejen skal have lov til at blive grundigt æltet og jeg anbefaler dig at bruge en køkkenmaskine, hvis du har. Dejkroge på en elpisker kan også bruges.
Brioche brød
Ingredienser
- 50 gram gær
- 2 dl. mælk(køleskabskoldt)
- 3 spsk. sukker
- 5 stk. æg
- 12 gram salt
- 400 gram blødt smør
- 900 gram hvedemel
Fremgangsmåde
- Opløs gær i mælk. Kom sukker og æg ved og rør rundt. brug gerne en køkkenmaskine, hvis du har. Tilsæt mel, salt og det bløde smør og ælt nu alle ingredienser sammen.
- Ælt det i ca. 10 minutter.
- Del dejen i to lige store stykker
- Hver store klump dej deles i 16 små boller, cirka lige store, men det kommer sig ikke så nøje med at de er præcis lige store. Kom 8 boller i en form og ovenpå igen 8 boller. (jeg bruger forme på ca. 3,5 liter beklædt med bagepapir)
- Sæt i køleskabet i ca. 3 timer beklædt med plastikfilm. Tag brødene ud og lad efterhæve i 20 min på køkkenbordet.
- Sæt ovnen på 200 grader ved varmeluft. Pensl forsigtigt med lidt mælk. Når ovnen er varm bages brødene i ca. 30 minutter til smukke gyldne.
- Efter ca. 10 minutter vendes brødene forsigtigt ud og afkøles på en rist.
Noter
Flere opskrifter på hjemmebag
Hvis du har det ligesom mig, så er du pjattet med at bage, eller ihverfald glad for at spise det!
Duften af hjemmelavede lækkert hjemmebag er da top lækkert. Jeg kan anbefale dig at kigge på nogle af de her opskrifter på mad til aftensmaden. Det er godt.
Luftige hotdogbrød, Bløde og luftige brioche burgerboller
0 kommentarer