Luftige hotdogbrød opskrift.

Det er de her hotdogsbrød. Lige så tilpasse lette i det, at der er plads til at fylde dem med alverdens fyld. Brødet må ikke mætte for meget og skal være så luftige, at der udover pølsen er plads til alt det du foretrækker.

Hver person sin smag?

Jeg synes ihverfald  at de du får tilpas luftige hotdogbrød ud af portionen der efterlader et luftigt brød og der med masser af plads i både brød og mave(!) til at fylde “hotteren” op med lige det du foretrækker.

Sådan er det vist med hotdogs. Nogle fortrækker den enkle udgave, med en pølse, lidt surt og salt. Andre foretræker den helt endnu mere enkle udgave, blot med en god pølse og alle de snaskede lækre sovser og så er der igen dem der gør som os og fylder med det hele! 

En perfekt opbygget hotdog for mig er:

Masser af snask ala ketchup, sennep, remoulade und alles! Og det syltede som, agurkesalat  og Syltede rødløg.

Og ja, så friske grøntsager! Her er muligt at nogle tænker “say what” friske grøntsager? I en hotdog? Og jo, sådan er vi så heldigvis forskellige. Jeg elsker friske grøntager  i alt min mad. Det sprøde, med det sure, med det friske!

Mine børn foretrækker de helt klassiske pølser, helt uden dikkedarer. Jeg synes det er sjovere med en slagterpølse med masser af kød eller de veganske af slagen, som man f.eks. kan købe i Netto.

 

Får at få tilpas luftige pølsebrød og ikke blot aflange boller er det vigtigt at du tager hævningen med. Brødene skal gerne have fugt, mens de hæver. Det har jeg skrevet ind i opskriften som tre mulige måder at gøre det, inden brødene bages.

Sådan bager du luftige hotdogbrød.

Luftige hotdogbrød

 

luftige hotdogbrød

Luftige hotdogbrød

Luftige og gode hotdogbrød. En absolut hitter til børnefødselsdagen eller natmaden!
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Antal: 8 hotdogbrød

Ingredienser

  • 25 gram gær(en halv pakke)
  • 1,5 dl lunken vand
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. olie
  • 1 stk. æg
  • 300 gram hvedemel

Fremgangsmåde

  • Rør gæren ud i den fingervarme vand.
  • Tilsæt sukker, salt, olie og æg.
  • Kom mel ved og ælt til den er sammenhængende og let blank. Lad dejen hæve i en time under et klæde.
  • Form nu 8 stykker hotdogbrød og læg på bageplade med bagepapir med 1,5 cm. afstand. Så kan de vokse sammen under hævning.
  • Dejen har nu godt af at få fugt, for at hæve mest muligt og blive mest luftig. Gør nu et af følgende:
  • 1)
    Sæt enten bagepladen ind i ovnen på dampfunktion, hvis du har. Den skal IKKE sættes på en temperatur, blot på lav dampfunktion i ca. 15 min. Lad den herefter hæve i 15 min. på køkkenbordet.
    Bag pølsebrødene i 15 min. på 200 grader(ikke varmeluft).
    Eller:
  • Kom enten en skål med kogende vand i en kold ovn og sæt bagepladen med hotdogbrød ovenpå. Lad dejen hæve i 30-35 min. i en lukket ovn. Tag skålen med vand ud af ovnen.
    Tænd ovnen på 200 grader(ikke varmeluft) og bag brødene i 15 min. Afkøl på en bagerist.
    Eller:
  • Sæt bagepladen med brødene et lunt sted i ca. 30 min. Beklæd med et hårdtopvredet viskestykke. Med jævne mellemrum, ca. 4 gange sprayes med lun vand i en forstøver over klædet.
    Bag brødene på 200 grader(ikke varmeluft) i ca. 15 min. Afkøl på en rist.

 

luftige hotdogsbrød

Hjemmelavet hotdogs – en børnehitter

Det her er nok kongen over dem alle! Altså sådan rent madmæssigt, hvor hele familien kan være med. Jeg kender simpelthen ikke nogle der ikke har svært ved at stå for en hotdogs med det hele!?

Jeg hørte et radiointerview med en pølsedame den anden dag, som fortalte at ungdommen var blevet meget begejstret for…. hotdogs igen. Efter i en årrække at havde sværget til fransk hotdog, var det den gode gamle klassiker, en hotdog med det hele de unge gik efter, når de var et smut forbi pølsevognen.

Det forstår jeg godt. Det er jo vanvittigt godt, sådan en hotdog med det hele… Og så er det det rent nostalgi for mig. Som lille i slut firserne og større barn i 1990´erne var der ikke noget bedre end når min mor gav mig lov til at smutte forbi pølsevognen. En strøgtur i København og så et smut forbi pølsevognen på Rådhuspladsen inden turen hjem (omend den var fyldt med duer. Hader duer!!), så var lykken gjort. Så var det tilbage med det røde S-tog med Hillerødlinjen med trætte ben og fyldt mave.

En IKEA tur

Når jeg slæber fire unger med i IKEA er det fast tradition, at vi skal have et hotdog – eller “en hotter”, som det hedder hos os. Det er ikke muligt at passere udgangen uden at lade sig blive draget henimod spiseafdelingen(de har sgu´luret den i IKEA!)

Børnene får altid(som i altid) en hotdog og slutter af med en softice(og en kanelsnegl til bilturen!!)

Jeg derimod, er begyndt at vælge en hotdog med vegetarisk pølse. Den smager egenlig rigtig godt, på trods af at den blot består af soya, kål og andre sager.

Og en IKEA tur skal da altid toppes af med noget spiseligt, ikke? Efter en time eller to med vilde unger i IKEA landskabet, ja så trænger man til noget godt og styrkende!

luftige hotdogsbrød

Lignende opskrifter: Bløde og luftige brioche burgerbolleDen perfekte fars til burgerbøffen

Mine nyeste opskrifter:  Pinterest,   Facebook. Her kan du fx. finde mine nyeste opskrifter. Følg med, hvis du har lyst.

 

Tak fordi du læste,

Take care,

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

2 Kommentarer

  1. Majbritt

    5 stars
    Vi fik lyst til hotdogs forleden men havde ikke nogen hotdogbrød. Jeg kom heldigvis i tanker om, at jeg havde set din opskrift, så i stedet for at tage ud at handle, fik jeg jeg kastet mig ud i de hjemmelavede. Jeg skulle hilse at sige fra børnene, at jeg aldrig mere skal købe hotdogbrød. Jeg skal bare lave disse. Hold op de var gode!

    Svar
    • Benedicte

      Det er jeg SÅ glad for at høre- tak for den søde kommentar. Dejligt at dagen sluttede af med nogle vellykkede “hottere”,
      Bedste hilsner Benedicte

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest