cremet is med friske jordbær

Børnefester, Is

Nam nam! Cremet jordbær is. Lige til at komme i en vaffel, spise med ske og toppet med friske bær, eller…. hapset lige fra isbeholderen! For holde sig væk fra den her over lækre cremede jordbær is- det er ikke nemt!

Og jordbærsæsonen for danske jordbær er ved at gå på hæld, men ærlig talt! Det skal da så bare overhovedet ikke stoppe mig i at lave den her is. Sommer eller vinter. Det gør intet. Så bruger jeg bare de udenlandske i stedet.

Jordbærisen smager aldeles skønt og  kan laves både med og uden ismaskine. Bruger du ikke en ismaskine bør du røre i den, mens den fryser til. Det forhindrer at isen krystalliserer.

Det er så nemt at lave en hjemmelavet jordbær is og du bør unde dig selv at prøve at lave din egen.

Jeg har minimeret mængden af sukker i is opskriften, sødmen får den fra vanille.

Opskriften kommer  lige her:

Cremet jordbær is

Ingredienser til en cremet jordbær is

(jordbær is til ca. 4 vafler)

4 æggeblommer

1 tsk. vanillesukker(eller indholdet af 1/2 vanillestang)

3 spsk. sukker

2,5 dl fløde

1/2  til en hel frisk bakke jordbær

  • Pisk æggeblommer med vanillesukker og almindelig sukker.
  • Pisk fløde til skum
  • Jordbær blendes let eller knuses blot med en gaffel
  • Vend æggemassen med fløde og vend forsigtigt jordbærrene i.
  • Sæt i fryseren og frys til isen er klar. Rør undervejs, men isen fryser til. Det bør du gøre, hvis du ikke har en ismaskine, for at isen ikke krystaliserer.

Lyst til flere is?

Sorbet is er også en kæmpe hit herhjemme. Det er så frisk og godt, på særlig de ekstra varme dage.

Tjek denne her opskrift ud med mango- eller se mit bud på en lækker isbuffet, som gør selv den “mindst-is-elskende”- person glad!

sorbet is med mango

Is buffet

 

Kh Benedicte 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest