Cremet parmesan dressing – en anderledes salatdressing, som bringer mine tanker hen imod mine rejser i USA, hvor man sjældent kan få serveret en salat uden en god portion ranch dressing ved siden.
Jeg laver den med en mager frem fraiche, gerne 9 procent og rører op med mælk. Det smager rigtigt dejligt og er en anderledes form for dressing, som jeg er overbevist om, at du ville synes om.
Er du klar?
Cremet parmesan dressing
cremet parmesan dressing
Ingredienser
- 1 spsk. mayonnaise
- 3 spsk. mælk
- 2 spsk. creme fraiche(jeg bruger 9 procent- anden kan også bruges)
- 2 spsk. revet frisk parmesan
- 1 spsk. hvidvinseddike
- 1/2 tsk. friskkværnet peber
- 1 tsk. hvidløgspulver
- 1 tsk. salt.
Fremgangsmåde
- I et glas piskes mayo med mælk, creme fraiche, revet parmesan. Tilsæt eddike, peber, salt og hvidløgspulver.
- Smag til om den mangler lidt syre eller salt fra eddike, salt eller peber. Eller måske en smule mere revet parmesanost for en lidt mere cremet udgave.
Vild med salater?
Det tænkte jeg nok. Du har det måske ligesom jeg? Intet aftensmåltid uden en god portion salat med. Det giver farve på bordet, fylder en med sunde vitaminer og ikke mindst…. så holder det én(læs: mig) beskæftiget, når jeg egenlig er blevet mæt, men ikke er færdig med at spise løs? Kender du det?
Mere salat inspiration?
Salat med friske abrikoser og vandmelon, Couscous salat med abrikos og krydderurter
Dressing med parmesan
Den her dressing er ikke som de klassiske salatdressinger overhovedet. Den er hverken med olie- eddike, ej heller en creme fraichedressing rørt op med krydderier. Den er helt sin egen.
Men jeg synes den smager virkelig frisk og godt og derfor fortjener den at komme på bloggen. Jeg bruger en mager creme fraiche, da den ikke tykner så meget og også fordi jeg synes det smager bedst sådan.
I opskriften kommer jeg en smule hvidløgspulver i. En krydderi, som jeg er begyndt at have på laver. Altid. Hvidløgspulver er jo som navnet antyder, blot hvidløg i tørret form. Men det smager godt og mildt og giver en ekstra smag, som den friske hvidløg ikke gør. Den synes jeg kan overdøve smagen, hvilket den tørre udgave ikke gør. Tørret hvidløgpulver er i øvrigt også velegnet i gryderetter. For eksempel når tiden er knap? Opvarmes det bliver smagen mere tydelig. Jeg køber hvidløgspulver i velassorteret supermarkeder eller i normal butikken.
Tak fordi du læser med. Jeg håber du finder inspiration til lige det du søger.
Modtag en mail direkte i indbakken.
Gør som mange andre og skriv dig op til at modtage en mail, når der er nye lækre opskrifter herinde fra. Det gøres her på siden.
Vi høres ved,
Benedicte
0 kommentarer