Den bedste granola opskrift er bestemt den her granola, som jeg laver i tide og i utide. En granola opskrift i ovn er dejlig nem at røre sammen. Jeg opbevarer den i en tætlukket dåse, så holder den sig frisk længe. Den smager dejligt på en portion skyr, yoghurt eller sammen med havregryn.
Inden granolamassen kommer i ovnen vendes den med flydende honning til den er godt klæg. Så bliver den færdige granola nemlig helt perfekt sprød, gylden og sød.
Granola og mysli adskiller sig fra hinanden ved at granola er sprød og ristet i fx. sukker og mysli er uden. Derfor tilberedes den her granola opskrift i ovn og får sin sprøde overflade. Det er en hjemmelavet mysli crunch som kan spises som det rene slik!
Den bedste granola
den bedste granola
Ingredienser
- 260 g havregryn
- 200 g grofthakkede mandler(eller blandet nødder)
- 100 g rosiner
- 50 g kokosmel
- 100 g solsikkekerner
- 250 g honning
Fremgangsmåde
- Hak nødder groft(brug fx. en minihakker)
- Vend de tørre ingredienser i en skål.
- Kom honning over. er honningen for tyk kan den med fordel lunes i nogle sekunder, så den bliver flydende. På den måde kan den bedre fordeles over det hele. Sørg for at hele blandingen er klistret. Fordel på bagepapiret
- Bages i midten af ovnen på 175 grader i ca. 18-25 min. til gylden. Vend undervejs, så alle sider bliver gylden.
- Afkøl og kom i en tæt beholder.
Flere opskrifter på hjemmelavet granola
Så se mere lige her. De forskellige granola opskrifter er tilsat forskellige smagsgivere. Men fælles for dem er at de stadig er lækre og gerne skal nydes på en portion iskold yoghurt, skyr eller smoothiebowl
Ovnristet granola med kokos og kanel, Granola med peanutbutter, Sprød granola
0 kommentarer