Granola i ovn – lækker og sprød granola, som til med er ganske nem at lave. Det er stort set den eneste måde jeg laver granola på efterhånden. Både fordi det er så hurtigt, er med begrænset sukker og fedtstof og ikke mindst fordi den bare smager så godt.
Granola eller mysli? De fleste mikser nok ordene lidt sammen. For hvad er hvad? Men som udgangspunkt er en granola ristet i ovn eller på en pande. Det er en mysli som ikke nødvendigvis. Du kan variere ingredienserne i granolen her. Blot forholdet mellem gryn, kerner og nødder er nogenlunde som jeg skriver.
Der kommer en smule kanel i den her granola. Det gør en verden til forskel og smager mildt og sødt. Jeg er ret begejstrer for den her granola faktisk. Og det håber jeg også du bliver. Den kan holde sig i op til en måned i et lufttæt beholder. Men tro mig. Så længe holder den slet ikke. Den er spist længe inde da. Tro mig!
Når du først er kommet frem til en opskrift på granola der bare holder, er nem at gå til og smager så godt, at mand, børn(og en selv) har spist den hurtigere end hurtigt, så laver man den igen og igen. I denne her udgave, minimeres både indholdet af sukker og olie i forhold til de poser man kan købe færdigblandet. Valget af nødder og mandler og tørret frugt bestemmer man jo også selv, hvilket er lækkert. Det er derfor også en helt udmærket måde at få tømt de poser og smårester man måtte have liggende i køkkenskabet.
Granola
Granola
Ingredienser
- 300 gram havregryn(fin eller grov)
- 150 gram blandende nødder eller mandler
- 60 gram blandede kerner(fc. solsikke, hør, sesam eller lign)
- 60 gram kokosmel eller kokosfibermel
- 130 gram tørrede bær og frugter (fc. tranebær, dadler, rosiner)- gerne groft eller finthakket
- 1 tsk. stødt kanel
- 6 spsk. sirup(ahorn eller helt alm. brun eller lys sirup)
- 5 spsk. smagsneutral olie
Fremgangsmåde
- Sæt ovnen på 180 grader. Bland havregryn med kokosmel/kokosfibermel, nødder, kanel og kerner. Fordel olie og sirup herover og kom i ovnen i ca. 25 min. Vend et par gange undervejs og vær sikker på at det er spredt helt ud.
- Tag granolaen ud og afkøl. Vend med de tørrede frugter.
- Opbevares i en lufttætbeholder i op til en måned.
Du vil måske være interessert i nogle af disse opskrifter
Musli i ovn med figner og havregryn, Sunde müslibarer med nødder, dadler og kokosolie, Opskrift på figenstænger
Benedictes mad på instagram
og på Facebook og pinterest.
Du kan altid finde mine nyeste opskrifter på de sociale medier eller mine nyeste opskrifter herinde på selve bloggen. Du er også velkommen til at gøre som mange andre og skrive dig op til at modtage en mail, når der er ny opskrift herinde.
Høres vi ved?
Kh, Benedicte
0 kommentarer