Fastelavnsboller med creme

Opskrifter på brød, Opskrifter på kager

Fastelavnsboller – her får du min opskrift på fastelavnsboller. Du ved sådan nogle klassiske bløde fastelavnsboller med creme i midten. Dejen er en blød gærdej, som giver nogle svampede, søde og luftige fastelavnsboller med en midte af vaniljecreme. Perfekte til at spise omkring fastelavnsdagene. Det er jo en hyggelig gammel tradition, som ikke må gå i glemmebogen.

For fastelavn er nemlig en rigtig hyggelig tradition. Med tøndeslagning, slik i massevis(!), udklædte børn og nå ja, fastelavnsboller. Lækre hjemmelavede boller.

Uanset om du foretrækker de hjemmebagte fastelavnsboller med vaniljecreme, marcipan eller hindbærmarmelade fyld, så er de bare gode. Fastelavnsboller kommer i mange former og slags, men de helt klassiske af dem er dem vi kender som gammeldags fastelavnsboller, som er en gærbolle med vaniljecreme eller andet fyld.

Jeg har lavet to versioner af vaniljecreme til de her fastelavnsboller. I den ene version laver du cremen fra bunden og i den anden version bruger du vaniljepulver fra en lagkagecremepulver. Jeg må sige at begge versioner smager så godt, men må også erkende at  min tålmodighed passer bedst til versionen med pulver fra lagkagecreme. Det er simpelthen bare så nemt.

Gærdejen her er blød og det er sådan det bør være.  Tilføres for meget mel ender man med en dej der ikke er nær så luftig og let og det ville være ærgerligt. Så synes du at dejen er lidt svær at forme, så tilsæt en anelse mel til hænder og til en smule drys på borden og form så forsigtigt. Lad gærdejen hæve a´ to omgange. Så bliver de søde og lette. Lige som ægte gammeldags fastelavnsboller bær være, synes jeg. Vær gavmild med glasuren. Der må ikke mangle, vel?

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Opskrift på bløde og klassiske fastelavnsboller lavet af en blød og sød gærdej med en creme i midten.
Print opskrift Pin opskrift
2 timer
Antal: 12 fastelavnsboller

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 2,5 dl lun mælk
  • 50 g blødt smør
  • 500 g hvedemel
  • 60 g sukker
  • 1 nip salt
  • 1 stk æg - i dejen
  • 1 stk æg - til pensling

Vaniljecreme

  • 3 dl mælk
  • 3 stk æggeblommer
  • 50 g sukker
  • 1 spsk majsstivelse
  • 1 tsk god vaniljepulver

Vaniljecreme - version 2

  • 3 dl mælk
  • 1 pose lagkagecreme

Glasur

  • 3 dl flormelis
  • vand
  • frugtfarve
  • krymmel

Fremgangsmåde

  • Opløs gær i det lune mælk
  • Kom nu øvrige ingredienser ved og ælt enten i køkkenmaskine eller håndkraft
  • Æltes til dejen er blød og let klistret. Lad hæve under et viskestykke i 1 time
  • Drys mel på hænder og bord- ikke meget, men blot sådan at du kan arbejde med dejen.
  • Form 12 boiler let flade. Kom en klat vaniljecreme på midten og luk siderne ind over, sådan at der ikke er huller. Vend med lukningen ned af. Sæt til hævning i 30 min. under et klæde.
  • Sæt ovnen på 180 grader(alm. over og underrvarme)
    Pisk det ene æg og pensl forsigtigt på hver fastelavnsbolle. Bages i ca. 12 min. i midten af ovnen til gyldne
  • Rør flormelis med frugtfarve og lidt vand til en let tyk glasur. Kom på de afkølede boller og drys eventuel med lidt krymmel.

Vaniljecreme - hjemmelavet

  • Varm mælk med vanilje. Pisk æggeblommer, sukker og maizena sammen. Hæld den lune mælk ved i æggeblandingen. Kom i lille kasserolle og pisk løbende til vaniljecremen tykner.

Vaniljecreme af lagkagecreme

  • Pisk en pose færdigblandet vaniljecreme med 3 dl. mælk(gerne sødmælk) til det tykner og lad det samle sig i køleskabet i min. 20 min.

Tip

Hvis du ønsker at variere i fyldet i de her fastelavnsboller, så er det muligt at bruge enten marcipan eller en tyk hindbærmarmelade. Det smager også dejligt. Uanset fyld, så kan bollerne fryses ned i op til tre måneder. Dog anbefaler jeg at det er uden glasur, så glasuren har det med at krakelere og blive lidt kedelig.

Du vil måske være interesseret i nogle af de her opskrifter:

fastelavnsboller af vandbakkelse,  Den bedste browniesGrøntsagstog til børnefesten

Fastelavnsboller

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest