Frossen banan med nødder, chokolade og peanutbutter. Hvis du er på udkig efter en lækker, nem og sundere snack, så prøv den her af.
Frosne bananbidder, overtrukket med først peanutbutter, dernæst smeltet mørk chokolade og toppet med salte peanuts. Udover at være fyldt med gode næringsstoffer smager det bare fantastisk og er virkelig en god lille treat, når du får lyst til noget godt og sødt.
Med den her snack får du de her fordele af de fire ingredienser:
Bananer er rig på kalium og fibre og bidrager til et stabilt blodsukker.
Peanuts bidrager til proteiner
Peanutbutter giver stabilt blodsukker og også protein
Hvis du bruger en chokolade med et højt kakaoindhold på minimum 70 % (gerne højere)får du en chokolade med antioxidanter som stiller den søde sult, men gør det svært at spise store mængder
Frossen banan med nødder
hjemmelavet banansnack
Ingredienser
- 2 stk. modne bananer
- 1 dl. smooth peanutbutter
- 200 gram mørk chokolade
- 1 håndfuld peanuts
Fremgangsmåde
- Smelt chokolade. Skær bananer i skiver og placer på et bagepapir
- Fordel peanutbutter over bananskiverne og kom smeltet chokolade herover. Drys med peanuts eller grofthakkede peanuts
- Kom i fryseren i minimum et par timer og skær i passende bider.
Flere opskrifter på sundere snacks
Snack med appelsin, Sunde daddelkugler på fem minutter, Cookie dough med kikærter
0 kommentarer