Boller i airfryer – lækre og saftige fuldkornsboller i airfryer. Dejen hæver, for eksempel over natten. Når du så vågner er det blot at smække klatter af den koldhævede dej i din airfryer, sætte den på 10 minutter og voila….. nybagte airfryer boller klar.
Jeg tilsætter fuldkornshvedemel til dejen for at få nogle mere grove boller med fylde. Men har du ikke det på lager, kan dejen skiftes ud med ren hvedemel. God fornøjelse.
Boller i airfryer
Boller i airfryer
Ingredienser
- 20 g gær
- 6 dl lunken vand
- 3 dl fuldkornshvedemel
- 7 dl hvedemel
- 1 tsk sukker
- 1 tsk groft salt
Fremgangsmåde
- Opløs gær i andet og tilsæt begge melsorter sammen med salt og sukker. Ælt grundigt. (Er dejen meget lind kan der tilsættes en ekstra mel. Husk på at melmærker og sorter er forskellige og derfor kan give lidt forskellige deje) (Tip til om dejen er passende: (Når dejen er æltet skal man kunne stille en spiseske oprejst i en kort stund inden den hæver)
- Lad dejen hvile på køl i ca. 8 timer
- Afhængig af størrelse på airfryer bages de på 180 grader i ca. 10 min til gyldne. (Bollerne behøver ikke at efterhæve, men sættes direkte på bagepapir eller i airfryer)
Noter
Airfryer opskrifter
Der er næsten ikke det en airfryer ikke kan klare! Løse små blade som krydderurteblade duer ikke, men det er så omtrent også det. Det er en fantastisk opfindelse, som jeg bruger dagligt. Fra at bage den her opskrift på boller i airfryer til kød og grøntsager. Bagepapir i en airfryer Skal man bruge bagepapir i en airfryer? Egentlig nej, men jeg vover mig til det en gang i mellem. I hvertfald når der bages brød og boller. Men jeg bruger alt et lille stykke, da luften ikke skal forhindres i at komme rundt. Endvidere er det også muligt at købe bagepapir, som er til at komme i en airfryer.Måske du er lige så pjattet med at bruge en airfryer som jeg er?
Det er bare en fin opfindelse. Jo vist er det endnu en køkkenmaskine at finde plads til. Men eftersom at en airfryer er så alsidig og kan bruges til så meget er det bestemt pladsen værd.
En airfryer er elbesparende og bruger cirka halvt i strøm af hvad ovnen gør. Desuden kan kan man lave mindre mængder. Det vil sige at man slipper for at have en ovn kørende, som er halvt fyldt op. Det holder bare.
I den her opskrift på fuldkornsboller i airfryer er der fuldkornshvedemel i dejen. Det giver boller, som har fibre og fylde. Derfor er de lige så velegnede til morgenbordet, som i madpakken.
Andre opskrifter på bagværk i airfryer
Kanelsnegle i airfryer, Æblekage i airfryer,
Mere madinspiration?
Så er du velkommen til at gøre som mange andre for dig. De har nemlig skrevet sig op til at modtage en mail når der er ny opskrift herinde. Det er selvfølgelig helt kvit og frit!
Tak fordi du læste med. Jeg håber at vi høres ved?
Hilsen Benedicte
Hej Benedicte
Tak for inspiration og dejlige opskrifter. Kan jeg bruge 40 g gær og lade dejen hæve en times tid i stedet for koldhævning?
Mange hilsner fra Laura
Hejsa – og selv tak😊
Ja, det ville jeg sagtens “turde” prøve af 🙂 Det tænker jeg godt kan lykkedes
hilsen Benedicte
Hvor længe kan dejen holde sig på køl? Jeg tænker at bage 4 stk ad gangen når vi er på camping.
hejsa, de cirka 8 timer som opskriften foreskriver- men måske et par timer mere. Men ellers har jeg ikke forsøgt mig med mere😊
God tur!☀️
Jeg har prøvet at lave boller i airfryer efter din opskrift. Men jeg tror, jeg har gjort noget forkert. Er det meningen, at dejen skal være meget lind – for ikke at sige tynd – når den bliver sat i køleskab? Det turde jeg ikke løbe an på, så jeg brugte noget mere mel, end der angivet i opskriften. Bollerne smagte godt, og jeg vil helt sikkert prøve igen, men jeg vil gerne lige have din kommentar.
Med venlig hilsen
Ulla Pedersen
Hejsa og tak for din besked.
Ja, dejen er ret lind, hævetiden skulle gerne få melet til at suge væden til sig. Men dejligt at høre at bollerne smagte godt, så måske var det okay at du tilsatte mere mel. Melsorter i form af mærke kan også variere lidt og dermed give dejen lidt forskellig “fylde”.
Hilsen Benedicte😊
Tak for dit svar. Jeg prøver igen i aften, så må vi se hvordan i morgen tidlig.
Hilsen Ulla