De her fyldte squash med bacon er virkelig gode og det er nærmest magi, så god og sød en squash bliver i smagen, når den tilberedes!
Squash er så sund og billig en råvare herhjemme og kan nydes og tilberedes på en million måder. Mindst. Og jeg river den gerne og kommer ned i en klassisk kødsovs eller river den og kommer i en æggemuffins med squash.
I en klassisk squashkage er lykken gjort. Den her er så god og saftig: Svampet og lækker squashkage.
Og endnu har jeg til gode, at dyrke squash i egen haven, men jeg kender efterhånden, så mange der gør og det ser ud til, at det giver rigtig- RIGTIG mange squash. Næsten flere end man kan spise!? Planten er vist noget pladskrævende, da bladene fylder ret meget. Men pladsen må jeg jo så finde.
Har du dyrket squash?
Anyway, det må blive næste års projekt og de er jo gode at have. Ihvertfald i tankerne!
Fyldte squash med bacon kan fyldes med rester ala tøm køleskabet. Har du kogt pasta, hakket fars, pølser eller lignende kan det også fyldes i stedet. Du kan også ´go veggie´ og blot fylde med grøntsager vendt med pisket æg og toppet med revet ost. Det er også godt. Squash er bare sundt og en god måde at få sine grøntsager på.
Squash, sådan helt utilberedt er så ganske kedelig, men straks det er blancheret, stegt eller bagt, bliver det noget helt andet. Det er nærmest magisk!
Sådan laver du fyldt squash med bacon
Fyldte squash med bacon
Fyldte squash - med bacon og ris
Ingredienser
- 2 stk squash(udhulet)
- 1,5 dl kogte ris(det kommer sig ikke så nøje, hvad mængde du bruger)
- 150 gram bacontern
- 1 lille dåse tomatpure
- evt lidt dåsemajs
- salt og peber
- 1/2 stk boullionterning(gerne grøntsag eller gris)
- 5 spsk. vand
- 100 gram gratineringsost, mozarella eller cheddarost
Fremgangsmåde
- Halver hver squash på langs. Udhul med en ske, fjern blot kerner og det mest bløde. Squash er forskellige, nogle er meget vandholdige- andre mere fast uden så mange kerner og vand.
- Varm en pande og rist bacontern herpå i et par minutter. Tilsæt tomatpure, (majs),salt, peber, boullionterning, vand og ris. Vend det hele rundt og lad simre et par minutter på mellemvarme.
- Fordel fyld i hver squash og drys med revet ost. Sæt i ovnen på 200 grader/180 grader varmeluft og bag i ca. 25 minutter til squashen er gennembagt og fyldet gyldent.
- tip. I princippet kan du tilføje lige det du godt kan lide. Har du en rest cous cous, pasta eller bulgur kan det bruges og du kan undlade bacon og tilsætte en masse grøntsager i stedet. Osten må du meget gerne tilføje, uanset hvad. Den giver smag og fylde til retten.
Fact om squash
En squash er egentlig et bær! Jeps. Den er god nok. Og tilhører også græskarfamilien. En squash kommer i flere farver og hedder også courgette(fransk) eller zucchini(italiensk)
Tak fordi du læste med. Det er jeg glad for.
Vidste du at du kan finde mig andre steder end herinde?
Benedictesmad er både på Pinterest, facebook og på Instagram
Prøver du en af mine opskrifter er du velkommen til at #benedictesmad- det ville blot være fedt!
Kærlige hilsner fra Benedicte 💜
Syntes lidt at selve opskriften mangler? eller er det bare min telefon der driller.
Hej! Det er rettet nu. Efter opdatering af blog, har jeg oplevet et par drillerier nogle steder, men tusind tak for at minde mig om det. Bedste hilsner, Benedicte 🙂