Opskrift på hjemmelavet guf

Alt det andet, Fødselsdage, Is

Det er så pærelet at lave sin egen hjemmelavet guf til is.

I dag titter solen sådan for alvor frem og selvfølgelig skal vi da så have is. For uden at lyve tror jeg godt jeg kan sige, at vi har en “is-afhængighed” herhjemme. Intet mindre. Lige så snart solen titter frem, står der gerne 4×2= 8 tiggende øjne foran mig og vil have is. Det gælder alle fire børn!

Vi elsker is. Store som små.

Vores terrasse er langt om længe ved at være færdig, så nu kan vi rent faktisk nyde vores is ved et bord. På nye fliser. Uden at sidde i nogle jord og betonklodser. Åh, hvilken herlighed :o) Den her guf kommer vi på ovenpå toppen på isen i kræmmerhuset. Det topper lykken ja det gør. Og sådan her laver du hjemmelavet guf:

hjemmelavet guf

hjemmelavet guf til is

Super nem opskrift på hjemmelavet guf- lige til at toppe på isen
Print opskrift Pin opskrift
10 minutter

Ingredienser

  • 2 bægre æggehvider=3 hvider i alt
  • 160 gram sukker
  • 0,75 dl vand=knap en deciliter
  • evt. tilsæt en halv tsk. lager eller hvidvinseddike. Det er ikke strengt nødvendigt, men kan give en god lille sejhed til guffen.

Fremgangsmåde

  • I en gryde varmer du sukker og vand op. Giv det hurtig opkog til sukker er opløst i vandet. Hæld sukkervandet i en anden skål, så det hurtigere afkøles.
    I en skål rører du grundigt æggehviderne til de er stive. Pisk, pisk, pisk.
    Nu hælder du stille og roligt(i en tynd stråle) sukkervandet ned i hviderne. Pisk.
    Så nu er guffen færdig. 
    Hvis du vil lave en jordbærudgave også kan du tage halvdelen fra og tilsætte et par dråber rød frugtfarve og ca. 1 tsk. jordbærsmag/aroma.

Hjemmelavet guf opskrift

 

Tip:

Jordbærsmag/jordbæraroma kan købes i de fleste helstekostbutikker,som små flasker, med jordbæraroma.

hjemmelavet guf

Tip

Du kan sagtens gemme lidt af guffen, hvis du ikke får spist det hele. Det skal blot piskes op igen. Jeg har faktisk prøvet at teste det og ladet en gufrest ligge  på køl i en tæt beholder i to dage. Så er den lige til at piske op, så der er frisk guf igen.

Is er altid godt og får du lyst til at lave din egen is kunne det måske være den her: den her https://benedictesmad.dk/nem-sorbet-is/eller den her https://benedictesmad.dk/floedeis-med-mm/

Her kan du se, hvordan jeg laver en hurtig omgang hjemmelavet guf, lige til at toppe ovenpå isen.

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

2 Kommentarer

  1. Charlotte

    Hej Benedicte. Hvor mange er opskriften beregnet til ca?

    Svar
    • Benedicte Thrane

      hejsa

      jeg synes den passer til en ca 10 stk vaffelis/portionen måske lidt flere 😊

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest