Hyldeblomstsaft uden citronsyre. Giv den gas, tag saksen med, find din egen hyldeblomstbusk og nyd den dejlige duft af hyldeblomst, imens du plukker løs. Nyd hvor nemt det er at lave din egen hjemmelavede hyldeblomstsaft, for der er nu noget over den der “fra jord til bord” følelse. Måske særligt når det involverer inddragelsen af børn?
Axel er kun er 4 år og Elisabeth er 16 år. Og jo det er nok begrænset hvor mange blomster Axel får plukket, når han hjælper til. Men han er med og får bestemt fornemmelsen af at være en del af dagens hyldeblomst-projekt. Og sjovt nok er det som om at hver gang man har gang i den her lille beskæftigelse, slår det én hvor nemt det i grunden er at lave sin egen hyldeblomst saft, som har den sødeste smag af hyldeblomst.
Citronsyre er der ikke med i min opskrift på hyldeblomst saft. Men den smager dejligt alligevel. Grunden til at man bruger citronsyre i de fleste opskrifter med hyldeblomst er at det efter sigende hjælper med at trække smagen ud af blomsterne. Men tager du nogle solmodne hyldeblomster og lade den trække i en tre- fire-fem dage på køl, får du en hyldeblomstsaft med masser af smag.
Lækker hyldeblomstsaft uden citronsyre
Ingredienser
- 20 stk. skærme hyldeblomst
- 1 liter vand
- 2 stk. citroner(i skiver)
- 500 gram sukker(alternativ rørsukker
Fremgangsmåde
- Ryst blomsterne forsigtigt for smådyr eller lign. og kom i en stor skål(med låg)
- Opløs kogende vand og sukker og kom over hyldeblomstbladende.
- Vask citroner og skær i tynde skiver. Kom over i skålen. Læg låg på og lad blandingen stå i 2-3 dage i køleskabet.
- Kom saften igennem en si og hæld på rene flasker.
Hyldeblomstsaft uden citronsyre
og andre hjemmelavede sager:
Rødgrød med fløde, jordbærgrød, hjemmelavede marmelader. Det er skønt at sylte sine egne sager. Og målet for mig er slet ikke at være selvforsynende. Det kommer jeg aldrig til, så længe jeg bor, hvor jeg gør nu, vi har slet ikke indrettet vores have efter det. Men i det små, er det nu så ganske nemt og lækker at lave enkle ting selv.
En hel stegt kylling med nye kartofler og med lynsyltet agurkesalat er f.eks. noget af det bedste. Eller hvad med en nybagt boller med hjemmelavet hindbærmarmelade?
Super nemt og lækkert😊👌
Dejligt at høre. Jeg synes også det er en rigtig skøn sommerdrik☀️😊
Frisk og nem