Jødekager er bare definitionen på julesmåkager hos os herhjemme. Den runde sprøde småkage, gavmildt drysset med kanelsukker og måske lidt mandler er en dejlig julehitter.
Jøderkager synes jeg skal bages med rigtig smør. Det er det der giver den helt rigtige smag og sprødhed.
Jødekager
Smagen af kanel med den søde sprøde kage holder bare og det er nok derfor det er så populær en julekage. Kagen er faktisk så ganske enkel at bage og kræver ikke meget af din tid, selvom resultatet smager så lækkert.
Du kan sagtens lave en stor portion og så fryse en del ned. Form en rulle af kagedejen og sæt i køleskabet eller på frys. Så tager du den frem igen, skærer skiver af skagen, drysser med æg og kanelsukker og sender i ovnen. Så det ret nemt at fremkalde din mest velduftende jødekager, når trangen melder sig. Og det sker. Det er sikkert og vist!
Jødekager
Ingredienser
- 250 gram hvedemel
- 150 gram smør
- 0,5 tsk. hjortetaksalt
- 70 gram sukker
- 1 æg(mellem str)
Pynt
- 1 æg
- kanelsukker
- evt. hakkede mander eller hasselnødder
Fremgangsmåde
- Hvis du har en foodprocessor, brug den. Det er så nemt. Da kommer du alle ingredienser i og blender til en sammenhængende masse. Hvis du bruger håndkræft, rører du de tørre ingredienser sammen. Smuldr smør i dejen og saml til sidst massen med æg.
- Form til en aflang pølse, kom i husholdningsfilm og læg på køl en halv times tid. Så er dejen nemmere at arbejde med.
- Skær nu skiver af dejen og læg på bageplade med bagepapir.
pynt
- Pisk æg og kom på hver småkage med en bagepensel. Drys kanelsukker og evt. nøddestykker på .
- Sæt nu i ovnen på 200 grader almindelig ovn eller 180 grader varmeluft. Bag i ca. 10 min. Hold øje undervejs, ovne varmer forskelligt.
En anden populær juleopskrift herhjemme:
Brændte mandler er også en sikker julehitter. Bare duften… uhmmm. Det er simpelthen læks!
Efter en juletur til London sidste jul, fik jeg brændte mandler på hjernen. Rent postivt ment. Her duftede skønt af brændte mandler overalt i gaderne. Jeg lavede derfor en opskrift på brændte mandler lavet i microbølgeovnen, da vi kom hjem igen. Det er for nemt og smagen er lige som den skal være: https://benedictesmad.dk/om-braendte-mandler-og-en-juletur-til-london/
Jødekager
Og hvorfor hedder det så lige jødekager? Jeg har googlet lidt på det og det er er den her forklaring jeg finder flest steder. Betegnelsen jødekage opstod i 1700-tallet fordi forskellige kager blev solgt af jødiske bagerier. Kagen som den er i dag stammer dog tilbage fra 1856 og er af dansk oprindelse og må have fået navnet fordi dens udseende mindede om mere eksotiske kager fra fortidens jødiske bagerier(Wikipedia)
0 kommentarer