Kantareller i flødesauce

Alt det andet

Kantareller i flødesauce er en herlig efterårs og vinterspise. Den færdige svampesauce kan nydes til strengt taget det meste. Fra vildt til fjerkræ, til okse og sågar vegetariske retter. For svampe giver umami til maden og smager så lækkert.

Jeg kommer ikke en fuldfed fløde i saucen, da jeg generelt prøver at begrænse fedtet i maden. Men insisterer du, smager det selvfølgelig rigtig godt. Jeg bruger selv en 18 % fløde eller sågar en af de fedtfattige alternativer til ned på 8 % fedt(kalorier – under opskrift- er beregnet ud fra en 18%)

Sådan en sauce med kantareller kan nydes til så mange forskellige retter og her er bare nogle af mine bud: Entrecote bøffer(for den helt igennem lækre og gennemførte luksusmiddag) eller Grydestegt kylling for den lige så lækre middag..

kantareller i flødesauce

Kantareller i flødesauce

kantareller i flødesauce

hjemmelavede flødesauce med kantareller. Fyldt med smag. Nyd med vildt, kylling, okse eller blot som tilbehør til vegetariske retter.
Print opskrift Pin opskrift
Servings: 4 portioner

Ingredienser

  • 400 g kantareller
  • 1 stk lille løg- alm spiseløg eller skalotteløg
  • 1 spsk smør
  • 2 tsk frisk timian(tørret kan bruges)
  • 1/2 dl hønse -eller grøntsagsboullion
  • 2 dl fløde- gerne 18% eller mindre fedt
  • salt og peber
  • frisk citronsaft

Fremgangsmåde

  • Rens kantareller - brug gerne en svampebørste så det undgås at der kommer vand på svampen.
  • Smelt smør og kom løg i gryden. Vend rundt til gennemsigtige. Kom kantareller ved og steg til der kommer væske og væsken stille og roligt fordamper.
  • Kom boullion ved og lad simre i 4-5 min. Kom fløde ved, timian, salt, peber og smag til med citronsaft. (skal saucen tyknes kan den stå uden låg og koge let ind et par mintter.)
  • Nyd varm og frisklavet.

 

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest