Grydestegt kylling med smør, persille og citron

Hverdagsmad til store og små

Grydestegt kylling med persille og citron – en opskrift på en gammeldags hel kylling, som mørner af citron og får en skøn smag fra både persille og smør.

Den hele kylling steges i en gryde, men kan også laves i ovnen, hvis du ikke har en passende gryde. I så fald kommer du halvdelen af det smeltede smør  over kyllingen, og den resterende i kylling.

Det er både sommermad og vintermad det her. Men nøj da. Servér det her i sommerhalvåret med frisklavet rabarberkompot, nye kartofler og agurkesalat! Jeg elsker det!

Som vintermåltid? Slet ikke så ringe. Så kan jeg anbefale en stor portion dampede grøntsager og fuldkornsris til. På den måde får man mindst muligt at den lækre citron- smørsauce.

 

Grydestegt kylling med persille

Grydestegt kylling med persille

Grydestegt kylling med persille

Dejlig opskrift på en klassisk opskrift med grydestegt kylling fyldt med persille og citron. Nem og lækker opskrift, som smager ekstar godt serveret med kartofler, agurkesalat og en enkel salat.
Print opskrift Pin opskrift
1 time 15 minutter
Antal: 4

Ingredienser

  • 1 hel kylling
  • 1 stk. citron
  • 25 gram smør
  • groft salt
  • friskkværnet peber
  • 2 dl. persille(grofthakket)

Fremgangsmåde

  • Dup kyllingen tør. Halver citron og kom ind i kyllingen med hakket persille. Kom halvdelen af smørret i kyllingen. Gnid salt på kyllingen og kom peber på. Luk hullet med en kødnål eller kødsnor.
  • Smelt den resterende smør, det skal ikke brunes, blot smeltes i en gryde, som er stor nok.
  • Kom kyllingen i gryden med brystet op. Lad nu kyllingen simre på mellemvarme under låg i ca. 1 time eller lidt mere til den er helt mør. Ønsker du en mere gylden kylling, kan der skrues op for varmen til sidst. Drys med persille ved servering.

Grydestegt kylling

Der er noget klassisk retro mad over grydestegt kylling. For mig er det smagen af barndom, omend jeg ikke vil betegne mig selv som så gammel, at min barndomsmad er retro. Endnu!  Det smager herligt og i princippet kan du fylde den hele kylling med det du kan lide og har liggende. Hele fed hvidløg, rød eller hvide løg, groftskåret såidskål eller squash er alternativer.

Hel kylling med citron

Citron er og bliver en helt perfekt match til kylling. Det har en mørnende effekt på det magre kyllingekød og det kan smages. Da kylling hører til i den mere fedtfattige ende, giver smørret en fedme til kødet. Du kan med med fordel si den skønne sky fra kyllingen og jævnes med lidt fløde og måske maizena. Så får du den skønneste sauce med smæk på smagen. Det er ikke mindst en fordel, hvis den serveres med kartofler, hvor saucen ikke sætter sig fast(om man vil).

____

Tilbehør til hel kylling

Nem agurkesalat(på 10 min.)RabarberrelishKnuste kartofler

Grydestegt kylling med persille

Tak fordi du læser med. Håber du bliver glad og tilfreds med opskriften, som jeg har udviklet præcis til dig. Du er velkommen til at finde mig på de sociale medier og se mine nyeste opskrifter.

Du kan finde mig på alt fra pinterest, Facebook og instagram. 

Ses vi?

Mange hilsner, Benedicte 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest