Koldhævede sigtemelsboller

Opskrifter på brød, Tips til madpakker

Skønne sigtemelsboller –  koldhævede og med bid. Rør dejen sammen og sæt på køl over natten eller i løbet af dagen, mens du er væk og lad gæren gøre arbejdet. Resultatet er nogle seje, sprøde og super gode koldhævede boller. med bid fra hvede- og sigtemel. 

 

sigtemelsboller  sigtemelsboller

Koldhævede sigtemelsboller

Koldhævede boller med sigtemel

Sprøde og lækre boller, som er koldhævede og med sigtemel. Med bid og sprødhed.
Print opskrift Pin opskrift
Antal: 20

Ingredienser

  • 12 gram gær
  • 8 dl vandhanekold vand
  • 3 spsk. olie
  • 2 tsk. salt
  • 2 spsk. sukker
  • 650 gram hvedemel
  • 300 gram sigtemel

Fremgangsmåde

  • Opløs gær i vandet. Når gær er opløst kommes, olie, sukker, salt og det meste af hvedemel og sigtemel i. Rør grundigt. Enten på en køkkenmaskine, med dejkrogene på en elpisker eller brug en ske. Dejen skal dog røres grundigt, så jeg anbefaler ikke håndbrug!
  • Kom et klæde over skålen og sæt dejen til hævning i køleskab i 7-9 timer.
  • Beklæd to bageplader med bagepapir. Sæt med to spiseskeer klatter af boller på de to plader.
  • Lad bollerne hæve i ca. 25 min. Lad imellem ovnen varme op til 215 grader.
  • Bag en plade af gangen i ca. 18-20 min. til bollerne er dejlige sprøde og gyldne.
  • Har du dampovn sættes ovnen på mellemniveau af damp og har du ikke anbefaler jeg at du kommer en smule vand i ovnen, når bollerne sættes ind, som jeg beskriver i teksten.

Sigtemelsboller

Hjemmebagte boller er noget af det bedste. De smager ofte af så meget mere end dem man køber i supermarkedet og indholdet af melsort, kerner og gærmængde kan varieres i det uendelige. De er boller er koldhævede og skal gerne hæve på køl i ca. 7-9 timer. Det giver gæren mulighed for at udvikle sig i dejen, selvom gærmængden er lille. Sigtemel er en blanding af sigtet hvedemel og rugmel og du ender derfor med nogle fine, men alligevel let grove boller, med masser af bid.

Har du en dampovn kan du med fordel benytte den funktion. Har du ikke kan undlade, men kan med fordel sprøjte en lille smule vand ind i ovnen, når du sætter bollerne ind. Kom lunken vand i en skål og dyp fingrene heri og lav et let drys over bollerne inden ovn lukkes. Det er med til at give lidt fugt til bagværket.

Når vi er vild med hjemmebagte boller herhjemme, betyder det også at ovnen sjældent står ubrugt herhjemme. At der altid er en ordentlig bunke unger der gerne guffer løs hjælper på det. Er der hjemmebagte boller, kommer jeg altid nogle stykker af de netop afkølede boller i fryseren. Så er det let at smøre madpakker om morgenen, mens alle gør sig klar.

Er det boller til børnenes madpakker fyldes de med for eksempel pålægschokolade, figenpålæg, skinke/ost, flødeost med naturel/pikant. Kom en pose med stave af gulerødder, peberfrugter, agurker og hele stykker frugt. Så er teenagenebørnene herhjemme klar til endnu en aktiv dag.

Her er bare nogle af mine super skønne opskrifter på boller.

Hjemmebagte boller

Skønne bløde og luftige boller,

Koldhævede boller med danskvand,

Gulerodsboller – madpakkeboller med revet gulerødder

sigtemelsboller

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest