Koldhævet solsikkeboller med bid i.
Det er da mere end herligt at vække hele huset med duften af de her solsikkeboller. For dufte? Det gør de. Måske er det de bagte kerner i bollerne. Jeg ved det ikke, men man får i hvert fald lyst til at smage dem, når først bollerne er hevet ud af ovnen.
De holder sig friske i et par dage på køkkenbordet, og er gode til brunchbordet eller madpakken og kan fyldes med alt fra det søde pålæg til det salte af slagen. Det er både kærnemælk og solsikkekernerne der hjælper med til det.
Jeg kommer kærnemælk i dejen, da surmælksproduktet giver en god skorpe og hjælper som sagt til med at brødet holder sig saftigt. Du kan i øvrigt skifte kærnemælk ud med yoghurt naturel.
Har du ikke nok kærnemælk? Fortvivl ej. Du kan godt skifte halvdelen af væden ud med halvt vand – halvt kærnemælk.
Koldhævet solsikkeboller
Koldhævet solsikkeboller
Ingredienser
- 25 gram gær
- 7 dl. kærnemælk
- 3 tsk. grov salt
- 4 tsk. sukker (eller tilsvarende mængde honning)
- 100 gram havregryn
- 200 gram solsikkkerner
- 560 gram hvedemel
Fremgangsmåde
- Opløs gær i kærnemælken og tilsæt salt, sukker(honning), gryn, solsikkekerner og mel. Ælt sammen i hånden eller køkkenmaskine og sæt på køl i min. 6 timer. Men gerne op til 8 timer
- Ælt let og fordel med skeer 15 klatter på to bageplader med bagepapair.
- Kom lidt vand på toppen og drys med ekstra solsikkekerner. Bages på 210 grader i ca. 14-18 min. til de er gyldne.
Andre opskrifter
Koldhævet solsikkeboller smager rigtig godt, men det er der heldigvis også andre former for hjemmelavet bagværk der gør. Boller der har fået lov til at hæve i køleskabet i løbet af nogle timer smager så dejligt. De kan varieres i det uendelige. Måske finder du din nye favorit opskrift blandt disse:
Koldhævede boller med pizzamel, Koldhævede 5 korns boller – sprøde og seje
Tip:
De koldhævede boller med solsikkekerner kan fint udskiftes med andre former for kerner.
Hvad med græskarkerner? Eller hørfrø? Eller en blanding af halvt af hver. Brug hvad du har liggende og tryl velduftende, saftige og sprøde boller frem derhjemme i eget køkken.
Se det er ren bagelykke!
Kærlig hilsen,
Benedicte
0 kommentarer