Koteletter i fad med cocktailpølser

Hverdagsmad til store og små

Koteletter i fad med cocktailpølser i cremet sauce.

En klassiker så det vil noget! Det er da lige hvad koteletter i fad det er. Ikke sandt? Den er en af vores foretrukne familie- retter herhjemme.

Det er en af de retter, der faktisk ikke tager så lang tid at lave og serverer du den med ris i stedet for kartoffelmos, så er det endnu nemmere.

Vi er seriøst tilhængere af kartoffelmos herhjemme. Det synes vi er det  ultimative tilbehør til de fleste retter, hvor ordet sauce indgår!

Men ris er også godt og på de der dage, som vi i perioder har alt for mange af. De travle af slagsen med sport og aftenmøder og bare lidt for lidt tid. Så er retten her god. Jeg har sågar præsteret én gang – og kun én gang(!) at lave dobbeltportion, hvor den ene kom i fryseren. Så var det da for nemt at lave mad den aften.

Jeg takkede mig selv adskillige gange. Hvor tit gør man i grunden det? Altså takker sig selv for noget godt man har gjort- for sig selv!?(Det gjorde jeg så her).

Du kan vælge at krydre den her omgang her koteletter i fad med cocktailpølser med friskhakket eller tørret chili, hvis du er til ekstra krydret mad. Jeg ved ikke hvad det er med pølser i alle afskygninger, men det faktum at der er cocktailpølser i retten gør den ikke mindre børnevenlig. Så går der helt sport i at “dykke efter pølser i saucen”.

De børn altså!

Se her trin for trin, hvordan du laver en lækker omgang koteletter i fad med cocktailpølser  og grøntsager.

koteletter i fad med cocktailpølser

Koteletter i fad med cocktailpølser

koteletter i fad med cocktailpølser

Koteletter i fad på grøntsagsbund i cremet sauce

Koteletter i fad med cocktailpølser og grøntsager i den lækreste flødesovs
Print opskrift Pin opskrift
35 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 4 stk. koteletter
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk. paprika
  • 2 stk. løg(grofthakket)
  • 1 stk. squash(grofthakket)
  • 3 tsk. tørret timian
  • 400 ml purerede tomater(tomatpassata)
  • 2,5 dl fløde
  • 200 gram cocktailpølser

Fremgangsmåde

  • Kom olie på en stegepande. Slå koteletterne let flade, enten med håndfladen eller en kødhammer. Krydr med salt.
  • Steg et minut på hver side. Læg på en tallerken.
  • Skær løg og squash i grove tern og kom på den samme pande med lidt olie. Krydr med paprika og timian. De skal blot steges på mellemvarme i et par minutter.
    koteletter i fad med cocktailpølser
  • Kom tomatpassata og fløde ved og kog det op. Tilsæt salt og peber og smag til. Vend pølserne i.
    koteletter i fad med cocktailpølser
  • Kom i et ildfast fad og læg koteletter ovenpå. Pres dem i saucen, så de lige akkurat er næsten dækket.
    koteletter i fad med cocktailpølser
  • Sæt i i ovnen på 200 grader/180 grader varmeluft i ca. 20-25 minutter til saucen bobler.
    koteletter i fad med cocktailpølser
  • Drys med friskhakket persille eller frisk basilkum. Server med ris eller kartoffelmos.

Sådan tilbereder du koteletter

Koteletter er noget jeg i en længere periode ikke har brugt  i madlavningen. Hvorfor ved jeg ikke. Det smager jo rigtig godt og kan jo varieres i det uendelige.  Måske har jeg alt for ofte komme til at stege dem for længe? Se, det er ikke heldigt.  Så ender man med en kotelet så tør som en skosål!

Mine fifs til saftige koteletter.

  • bank koteletterne let med en kødhammer eller håndfladen – særligt hvis koteletterne er meget tykke
  • Krydr gerne koteletterne med salt i op til en time før de tilberedes. Det holder på saften.
  • Steg dem ikke alt for længe og vend gerne flere gange undervejs, hvis det er tykke koteletter, så varmen bliver jævnt fordelt.
  • Sådan!

Flere retter med koteletter:

Kotelet i paneret form. Bare fordi!

Paneret kotelet

Eller den her udgave af koteletter i fad med karry og æbler.

Eller Koteletter i fad med karry og æbler

Tak fordi du læste med 🙂

Kh Benedicte

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest