Lækker bagt æblekage i lag

Opskrifter på kager

Bagt æblekage i lag, hvor æblerne både lægges lagvis i dejen og toppes ovenpå er en fin måde, at sørge for saft fra æblerne i hele kagen, fremfor blot på toppen.

Jeg synes selv, den bliver så fin den her kage, med de fine røde og saftige æble i midten af kagen.

Haven bugner af æbler i år og det er i grunden underligt, for de fleste jeg kender med æbletræer, har næsten ikke fået nogle æbler i år. Men vores træer….? De bugner af fine og store æbler. Havde jeg dog blot været havekyndig og passet og plejet dem hele sommeren kunne jeg forstår det. Men det har jeg så bare ikke.

En bagt æblekage i lag, må gerne serveres med creme fraiche eller kold flødeskum. Sådan er det bedst. Sådan laver du den:

 

bagt æblekage i lag

Bag æblekage I lag

Saftig bagt æblekage i lag

Dejlig kage med æblestykker i lag i kagen
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Antal: 12 stykker(ca.)

Ingredienser

  • 180 gram blødt smør
  • 160 gram sukker
  • 4 stk. æg
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 240 gram mel

Æblefyld

  • 3-4 mellemstore æbler(i både)
  • 1 spsk. stødt kanel
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. kardemomme(kan undlades)

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på ca. 190 grader/175 gader varmeluft.
  • Pisk blødt smør med sukker.
  • Tilsæt løbende æg og pisk grundigt.
  • Bland bagepulver med mel og kom i dejen. Pisk grundigt.
  • Skræl(eller bag med skræl- afhængig af æblesort) og skær i både.
  • Smør en form eller beklæd med bagepapir. Kom halvdelen af dejen i en form på ca. 30x30 eller benyt en springform.
  • Fordel halvdelen af æblebådene over dejen og drys med lidt sukker, kanel(kardemomme). Kom den anden del af dejen over. Og top med de sidste æblebåde. Drys kanelsukker over og eventuelt lidt perlesukker.
  • Sæt i ovnen i ca. 40 min, til kagen er flot hævet og der ikke hænger dej ved, når du prikker kagen i midten med en strikkepind eller kødnål.

bagt æblekage i lag

 

Er det her første æblekageopskrift på Benedictesmad? Nope. Det er det slet ikke. Se f.eks. de her lækre æblemuffins:

Saftige muffins med æblestykker

Eller måske den her æbletærte, som er bagt så mange gange herhjemme efterhånden, at jeg ikke har tal på det!  Dejen er fin fordi du kan variere fyldet ud fra årstid og lyst, f.eks.  alverdens frugter og bær. Den er med få ingredienser, men smager bare rigtig fint, nærmest uanset hvad du topper den med

Ingen dikkedarer- bare simpel.

Verdens bedste æbletærte

 

Et af vores æbletræer

Sådan ser vores æbletræ ud her i start august. Der er tonsvis af æbler.

Vi tager kun dem der falder til jorden og napper dem før hvepsene gør! Dem der er faldet på jorden kommer jeg gerne i min juicer. Det smager skønt sammen med ingefær og gulerødder. Det er jo i øvrigt også en fed måde, at komme masser af vitaminer i sig selv og resten af familien, ikke?

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

6 Kommentarer

  1. Peter Jensen

    5 stars
    Farlig opskrift!!!

    Smager så godt, at jeg kun tænker på næste stykke 😛

    Jeg bruger rapsolie i stedet for smør, det virker. Kommer lidt salt i dejen.

    Tak for opskriften

    Vh. Peter

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Skøn kommentar. Love it!🥳
      Dejligt at høre at næste stykke fristede – OG herligt tip med både rapsolie og et nip salt. Så er tippet givet videre…

      Mange hilsner Benedicte😊

      Svar
  2. Marie Louise Svane Boye

    Hejsa

    Kan den bages dagen i forvejen?

    Svar
    • Benedicte Thrane

      hejsa,

      Ja, det kan den sagtens.
      Hvert stykke kan også lunes kort i mikroovnen før servering, hvis du ønsker den lun.

      Svar
  3. Helle Kristensen

    Hej kan kagen fryses

    Svar
5 from 1 vote

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest