Mazarinkage med mandelessens

Opskrifter på kager, Uncategorized

Mazarinkage uden marcipan – med mandelessens

Jeg er vild med den her mazarinkage. Den er tæt i krummen, men stadig saftig. Det er den nemme og mere billige udgave af en mazarinkage da den er bagt uden marcipan, men med mandelessens i stedet.

Kagen tager rundt regnet en ti minutter at røre sammen, inden den bages og kan toppes med både en klassisk glasur med flormelis  og kakaopulver eller  med en tyk chokoladeglasur. Begge udgaver holder. Jeg selv bruger gerne en klassisk flormelis glasur, for det er nemt og budgetvenligt 🙂

Kagen holder sig sig saftig i flere dage, både på køl eller ved stuetemperatur. Den kan også sagtens fryses ned, gerne uden glasur. Jeg fristes til at sige at kagen faktisk bliver bedre en dags tid efter bagning. Du kan derfor sagtens bage en nem mazarinkage dagen før den serveres. Det bliver den bestemt ikke værre af.

Sådan der. Du er klar til at servere en skøn mazarinkage for dig selv, måske sammen med et krus skoldhed the eller kaffe?

Velbekomme.

Mazarinkage uden marcipan

Mazarinkage uden marcipan

Mazarinkage uden marcipan

opskrift på en lækker og saftig mazarinkage med mandelessens og uden marcipan
Print opskrift Pin opskrift
55 minutter
Antal: 10 stykker

Ingredienser

  • 3 stk. æg(ved mindre æg - bruges store æg er 2 nok)
  • 160 gram sukker
  • 250 gram blødt smør
  • 150 gram hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 4 tsk. mandelessens
  • 1 dl. mælk eller vand

Glasur af flormelis

  • flormelis, vand og kakaopulver (røres sammen og kommer på den afkølede kage)

Chokoladeglasur

  • Kogechokolade kan også smeltes og komme på den afkølede kage.

Fremgangsmåde

  • Pisk æg med sukker. Pisk det bløde smør med. Vend bagepulver med mel og som i dejen med mandelessens og væde. Kom i en sprinform på ca. 30 cm I diameter.
  • Bages i midten af ovnen på 180 grader i ca. 30 minutter i midten af ovnen. Kagen er færdigbagt, når der ikke hænger dej ved, når der stikkes med en kødnål eller strikkepind .
  • Den afkølede mazarinkage kan pyntes med klassisk glasur af flormelis, kakaopulver og lidt vand. Der kan også pyntes med smeltet ren chokolade.

En klassisk  mazarinkage er (givetvis) med marcipan. Det er nok mere en luksus udgave. Jeg synes personligt at den her smager mindst lige så godt som en udgave med marcipan. Den får den helt perfekte krumme, som jeg synes en mazarinkage bør have – selvom den er med mandelessens. Er du enig? Jeg arbejder på en udgave med marcipan også. Den kommer herinde i madsiden, når den sidder lige i skabet 🙂

Andre opskrifter:

Hjemmelavet marcipan med mandelmelSaftig citronkage med marcipanMandelkager – biscotti opskrift

Mine opskrifter finder du her

Har du lyst til at se mine nyeste opskrifter?

Så kan du vælge at gøre som mange andre og skrive dig op til at modtage en mail, når der er nye opskrifter herinde fra. Du finder også mine opskrifter på Instagram. Ses vi her?

Mange hilsner, 

Benedicte 

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

4 Kommentarer

  1. Jane Sigil

    Kan man bage den i airfryer?

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Det har jeg ikke prøvet selv, så det kan jeg desværre ikke svare på 😊

      Svar
    • Jane Sigil

      5 stars
      Den bages fint i airfryer…
      Som muffins ca 10 min 180 grader (7 stk i skuffen)
      Husker ikke minutter for helt kage, men det blev super godt og absolut mere svampet og lækker

      Svar
      • Benedicte Thrane

        Det er bare et godt tip som hermed er givere videre til andre.
        Hilsen fra Benedicte😊

        Svar
5 from 1 vote

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest