Nem og lækker flødeis med chokoladestykker

Is

Jeg er tilbage på bloggen efter en dejlig lang ferie. Når man holder  ferie med fire unger og sin mand er det aldeles begrænset, hvad man kan nå at lave på sit ekstra barn(min madblog). Meeen nu starter hverdagen så småt og nu er det nu, at jeg har en stribe af madopskrifter klar til dig. Jooo, og så kommer der da også lidt billeder fra vores ferie, samt lidt nyheder om, hvad jeg går og dimser med herhjemme. For selvom jeg har haft ferie, har hovedet rumsteret med en masse tanker og ideer om ALT det jeg ska i gang med nu. Og jeg glæder mig, gør jeg så!

Solen brager stadig derudaf og vi spiser så mange is herhjemme. Du kan variere den i det uendelige med forskellige slags fyld. Den her er der kommet chokolade i. Det går man aldrig fejl af, vel? Prøv selv.

Nem flødeis med chokolade

Det er sådan et godt lille match det her. Vanilleis OG chokolade. Så får man ligesom det bedste af begge verdener. For en svaghed for is+svaghed for chokolade = win win!

Den her vanilleis er lavet på fløde. Jeg mener: Rigtig fløde. Det smager bare super lækkert.

For mig er det lidt smagen af barndom.  I 80´erne var man bare ikke rigtig så fedtforskrækket vel? Det kom først i 90´erne, som jeg husker det. Der skulle alt fløde skiftes ud med mælk og magre mejeriprodukter. Men næ nej, den her fødevanilleis med chokolade, den er helt autentisk!

Opskrift ligger under billede.

nem flødeis med chokolade

Nem flødeis med chokolade

Cremet flødeis med chokolade

Klassisk flødeis med crunchy chokoladestykker
Print opskrift Pin opskrift
3 timer
Servings: 4 personer

Ingredienser

  • 5 dl fløde
  • 6 æggeblommer=3 bægre
  • 3 æggehvider=2 bægre
  • 1 spsk vanillesukker
  • 1 dl flormelis
  • 100 gram groft hakket mælkechokolade

Fremgangsmåde

  • Pisk æggeblommer med vanillesukker og flormelis. 
    I en anden skål pisker du æggehvider luftige. Pisk fløden til skum i en skål.
    Vend æggehviderne i æggeblommemassen. Nu vendes fløden i. Til sidst den hakkede chokolade i. Gerne med en dejskraber, så du bevarer luften i isen. 
    Hæld nu i en ismaskine, hvis du har. Ellers hælder du i en form og sætter til frys. Rør gerne et par gange de først par timer, mens den fryser til. 

Mere is sulten? Oreois!  Check den ud. Syndig og lækker er den! https://benedictesmad.dk/oreo-is/

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest