Nem pastaret med grøntsager

Pastaretter, Vegetariske retter

Nem pasta med grøntsager 

Send dejlige sunde grøntsager indenbords og lad maden være klar på ingen tid! Med en opskrift på en nem pasta er du klar på kort tid. Det er en god måde at få tømt køleskabet på eller få brugt de sidste rester. Hvilke grøntsager du bruger i pastaretten kan du selv variere i. Her har jeg brugt spinatblade, peberfrugt og masser af salvieblade. Har du ingen salvieblade kan du bruge en tørret udgave i stedet. Men salvie må der til. Og parmesan. Det gør hele forskellen.

Nem pastaret med grøntsager

pastaret med grøntsager

Nem pasta med grøntsager

En nem pasta ret er sådan en som den her. Det er ikke mængden af fyld der giver smagen, men sammensætningen og det dejlige miks af salvie og parmesan. Jeg håber du bliver lige så begejstret for  den her opskrift på pasta med grøntsager som jeg er.

Buon appetito  🙂

pasta med grøntsager

opskrift på en nem pastaret med grøntsager og salvie.
Print opskrift Pin opskrift
20 min
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 1 håndfuld friske salvieblade(ca. 1 dl.)
  • 4 spsk. olie
  • 1 stk. peberfrugt ( i små tern)
  • 0,5 stk. citron(saft og skal)
  • 1 håndfulde friske spinatblade
  • 1 stk. frisk chili
  • 200 gram friskrevet parmesan (gem lidt til servering)
  • 300 gram frisk eller tørret pasta(spaghetti

Fremgangsmåde

  • Kog pastaen akkurat al dente i rigeligt med vand (saltet)
  • På en pande steges salvieblade gyldne i olie i et par minutter til de dufter. Kom peberfrugt og chili ved og steg et par minutter.
  • Vend nu spinatblade ved til bladende falder sammen. Kom den nykogte pasta ved og tilsæt revet parmesan. Smag til med citronskal og saft, salt og peber.
  • Det hele vendes forsigtigt rundt inden det serveres. Drys med lidt parmesan og måske flagesalt.

Opskrifter med pasta

Der er de dage, hvor jeg bare må have pasta. Det kan være fordi tiden er knap og det er det eneste jeg kan nå at lave til mig selv og familien.  Men de dage der er aller flest af er de dage, hvor lysten til at eksperimentere med opskrifter med pasta bare er der! Pasta kan varieres i det uendelige og tilpasses på tusindvis af måder. Har jeg tiden laver jeg selv min pasta. Men hårdt presset, må jeg nok erkende at det sker alt for sjældent. Du ved, det der med tålmodighed, ikke?!

Men det gør såmænd ikke spor, når man kan købe både tørret og frisk pasta i butikkerne i ganske høj kvalitet. Den her opskrift på nem pasta med grøntsager kommer på bordet, når tiden er knap eller køleskabet halvtomt. Har jeg pesto i køleskabet, har jeg fire børn som elsker det og jeg selv vil gerne have grøntsager i. Masser af grøntsager.

Hvordan foretrækker du din pastaret?

Nem pasta med grøntsager

Flere opskrifter på pasta

Pastasalat med grøntsager og hummusCremet pastaret med feta og tomaterOne pot pasta med kalkunbacon

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest