One pot lasagne – opskrift på en lasagne i gryde, som er så nem at lave og smager skønt. En opskrift som er ekstra nem og tidsbesparende, da grydelasagnen ikke skal i ovn.
I opskriften her bruger jeg friske lasagneplader, men du kan sagtens udskifte med tørrede plader. Det kan du se mere om under opskrift.
En grydelasagne får jo ikke en klassisk lasagnesauce, men den smeltede ost og tomatsaucen gør det lige så godt og jeg synes at du skal give det et forsøg på den dag, hvor du får lyst lasagne, men hvor tiden er knap. En one pot lasagne som den her kan i øvrigt sagtens fryses ned og optøes i ovn eller microovn igen.
One pot lasagne
One pot lasagne
Ingredienser
- 2 stk. mellemstore løg
- 2 fed hvidløg
- 400 gram hakket oksekød
- 2 stk. kartoner hakkede tomater
- 2 tsk. tomatpuré
- 2 dl. vand
- 2 tsk tørret oregano
- 2 tsk. tørret basilikum
- salt og peber
- 350 gram friske pastaplader(eller tørrede- se mere på siden for tilberedning)
- 1,5 dl. revet cheddar eller mozzarella ost
Fremgangsmåde
- Pil løg og hvidløg og hak fint.
- Kom i en gryde med olie og vend løg et par minutter på lidt over mellemvarme til løgene er gennemsigtige. Kom kød ved og skru op. Brun kødet på alle sider.
- Kom alle oregano, basilikum, vand, puré og hakkede tomater ved og skru op. Kom pastaplader ved og sæt til at simre i de minutter det tager at koge lasagnen al dente. Kom ost over. Skru ned for varmen og lad osten smelte.
- Servér og smag til med salt og peber
One pot lasagne
One pot lasagne er bare en god opfindelse. Den er nemlig dejlig nem at lave og er til de dage, hvor tiden er knap, men lysten til en pastaret som en lasagne er stor.
Grydelasagne med tørrede lasagneplader
Jeg bruger friske lasagne plader i den her pastaopskrift, men du kan sagtens bruges tørre lasagneplader i stedet. Så anbefaler jeg at de knuses i lidt mindre stykker og koger et par minutter længere. Blot bør der holdes øje med at gryden så ikke koger tør, at der måske skal tilsættes lide væde.
Andre opskrifter som du kunne være interesseret i?
One pot pasta med kylling, One pot pasta med chorizo, One pot pasta med kylling
Hvis du skulle have lyst til at finde inspiration til flere madopskrifter er du velkommen til at gøre ligesom andre før dig. De har nemlig skrevet sig op til at modtage en mail, når der er ny opskrift herinde fra. Det gøres i “firkanten” på forsiden og er selvfølgelig helt kvit og frit.
Måske vi høres ved – det ville da være super!
Mange hilsner fra Benedicte
0 kommentarer