One pot med chorizo og grøntsager
Prøv den her opskrift på en one pot pasta som er ganske nem, at det næsten ikke er til at tro. Vitterlig alle ingredienser kommer i gryden på én gang og sættes så i kog. Der røres i gryden undervejs, mens ellers passer retten helt og aldeles sig selv. Jeg er rigtig begejstret for hele one pot konceptet, men særligt den her, da intet skal forsteges, men blot sættes i kog. På én gang.
Jeg håber du vil prøve den af. Jeg tilsætter spinatblade til pastaretten, men du kan skifte ud med hakket peberfrugt, gulerødder eller andet du måtte have liggende. Det er præcis det one pot retter kan. Varieres i det uendelige. Har du ikke kviste af rosmarin, kan du tilsættes lidt ekstra af krydderierne.
Tomatpassata er hakkede tomater, blot uden klumper. Jeg køber dem på flaske, men du kan lige så godt købe hakkede eller flåede dåser eller kartoner og blende inden brug. Jeg synes det giver det bedste resultat. Og børnene i huset foretrækker det sådan.
Den færdige one pot pasta serveres med masser af friskrevet parmesan og måske lidt grønne basilikumblade. Det bliver ikke nemmere.
Er der forskel på hvilken pasta du bruger til en one pot pasta?
Ja. Det er der. Der er forskel på kvaliteten af den pasta man kan købe. Sådan er det bare. Til en one pot pasta bruger jeg helst en pasta af italiensk mærke. De koster ofte lidt mere, men holder formen og biddet helt perfekt under kogning.
One pot med chorizo
One pot med chorizo
Ingredienser
- 150 gram chorizo(i mindre stykker)
- 3 stk. rødløg(fint eller grofthakket)(alm. spiseløg kan bruges)
- 6 fed hvidløg(fintrevet)
- 1 stor håndfuld friske spinatblade
- 2 tsk. chiliflager
- 2 dl. soltørrede tomater(i mindre bidder)
- 2 kviste rosmarinkviste(eller 4 tsk. tørret rosmarin)
- 4 tsk. provencekrydderier
- 500 gram tørret pastaskruer
- 1,2 liter vand
- 2 stk. grøntsagsboullionterninger
- 800 milliliter tomatpassata(tomatsauce uden klumper)
- parmesan til topping
- basilikum til topping(kan undlades)
- flagesalt og peber
Fremgangsmåde
- Alle ingredienser gøres klar.
- Varm en stor og kom alle ingredienser heri på én gang.
- Sørg for at alle ingredienser er blandet sammen og boullion, vand og tomatpassata vendt rundt.
- Læg låg på og lad det simre, men bliv ved gryden og vend rundt undervejs, så det ikke sætter sig fast til bunden. Når pastaen er præcis al dente(bidefast) er den klar.
- Servér den dampende varm med masser af friskrevet parmesan Ogg eventuelt lidt friske basilikumblade.
Noter
One pot med chorizo og grøntsager
Så nemt er det at lave den bedste one pot pasta med chorizo og grøntsager. Det er vitterligt så dejlig nemt, da alle ingredienser kommer i gryden på én gang. Jeg er vild med konceptet og laver dem gerne både til hverdag, men også som nem gæstemad. Så laver jeg en let salat og serverer med et godt brød til. Velbekomme.Flere one pot pastaretter
One pot med nudler, One pot pasta med kalkunbacon, Cremet one pot pasta med mornay
Benedictes mad på de sociale medier
Du kan finde mine opskrifter på både pinterest, Facebook og instagram. Jeg håber du vil kigge forbi 🙂
Du er også meget velkommen til at afprøve mine opskrifter og sende både stjerner og kommentarer min vej. På den måde kan andre se at de er afprøvet.
Aller bedste hilsner,
Benedicte
0 kommentarer