En vinterret med kotelet og pølser i en cremet fløde-tomatsauce. Server den brandvarme ret med ris, pasta eller (som vi foretrækker den herhjemme)…. med kartoffelmos. Se så er det vinter med mad der luner!
Sådan laver du en vinterret med kotelet og pølser
Vinterret med kotelet og pølser
Ovnbagt ret med koteletter og pølser i tomat - flødesovs
Ingredienser
- 4 stk svinekotelet
- 1 spsk oregano
- 2 stk løg(finthakket)
- 2 fed hvidløg(eller hvidløgspulver)
- 2 tsk paprika
- 2 dåse/kartoner hakkede eller purerede tomater(800 ml)
- 2 dl fløde
- 200 gram cocktailpølser
Fremgangsmåde
- Varm en pande med olie. Drys oregano på begge sider af koteletterne og steg dem et par minutter på hver side. De skal ikke steges færdig. Det gør de i ovnen. Skær forsigtigt kødet i skiver og kom i et ildfast fad.
- Finthak løg og kom på panden med lidt olie. Tilsæt hvidløg eller hvidløgspulver. Tilsæt paprika og hakkede tomater og lad det simre et par minutter(gerne mere). Tilsæt fløde og varm kort op. Kom cocktailpølser og tomatsaucen over koteletskiverne. Krydr med salt og peber og sæt fadet i ovnen i ca. 30 min. på 200 grader.
- Server med kartoffelmos, ris eller pasta.
Retter der hitter hos hele familien:
Og retter som den her bringer lykke, når den er på menuen. Ikke mindst, hvis børnene kan vælge tilbehøret. En foretrækker ris, en foretrækker pasta, en tredje kartoffelmos og den sidste er mest til brød!
Hvem sagde, at det skulle være nemt?
At tilsætte cocktailpølser gør simpelthen bare forskellen! Børnene- og de voksne for den sags skyld elsker retter, hvor der er tilsat pølser. Derfor hitter den her ret hos store og små. Prøv selv derhjemme 🙂
Her er andre af familiens top 3 hittere:
Vil du gerne vide, når der er nyt fra Benedictesmad?
Jeg er både på facebook, Instagram eller pinterest.
Det ville være super skønt, om vi kunne mødes herinde 🖤
Aller bedste hilsner,
Benedicte
0 kommentarer