Pandekager med citron – søde og lækre pandekager med en mild smag af citron.

Har du, ligesom vi har herhjemme, en svaghed for pandekager, kunne den her opskrift på citronpandekager være noget for dig. Det smager tæske godt og er blevet standard for mig altid at have en halv citron ved hånden, når jeg serverer pandekager for flokken herhjemme. Og det gør jeg. Ofte.

Det smager helt formidabelt og tager lidt af den søde smag fra pandekagerne og gør dem mere friske, om man vil. Og følger du opskriften i de her pandekager med citron og kommer citronskal i får du nogle pandekager, som smager rigtig godt og lige får et anderledes twist end de sædvanlige pandekager. Vær opmærksom på ikke at komme den hvide del af citronskallen i dejen- den er bitter og gør intet godt for smagen. Den gule del derimod. Det  smager godt.

 

Pandekager med citron

Serveringsforslag til pandekager

Som jeg skriver, bør du give det et forsøg at komme dråber af citronsaft over en færdige pandekage, har du ikke prøvet den udgave før. Det smager overraskende godt. Friske bær og en smule sukker er min favorit.

Opskriften på pandekager med citron er næsten uden sukker, hvilket du så kan vælge at tilsætte ved servering. Sød sirup, for eksempel en god ahornsirup har aldrig generet nogen. Uh, det er godt.

Flødeskum vendt med friske eller frosne(optøede) bær og en smule vanille er virkelig lækkert toppet på den færdige citronpandekage ved servering.

Hvad er din favorit?

Pandekager med citron

Pandekager med citron

Pandekager med citron

en nem opskrift på de bedste pandekager med citron - mild og god smag
Print opskrift Pin opskrift
40 minutter
Antal: 12 pandekager

Ingredienser

  • 3 stk. æg
  • 500 g mælk
  • 150 g mel
  • 3 spsk. sukker
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 70 gram smør(smeltet)
  • 1 stk. citron(skallen til dej og saften til servering)
  • lidt smør til stegning

Fremgangsmåde

  • PIsk æg, sukker og mælk til luftigt.
  • Kom mel, vanille, citronskal(ikke den hvide hinde) og smeltet smør i og pisk til der ikke er klumper i.
  • Steg hver pandekage - gerne så tynd som muligt- i lidt smør på mellemvarme i et par minutter. Pres citronsaft over ved servering - måske med lidt sukker.

Du vil måske være interesseret i.

Pandekage kage med hindbærskumpandekager med mandelmælkKlassiske pandekager med kærnemælk

 

Pandekager med citron

Tak fordi du læste med. Det gør mig rigtig glad. Du er velkommen til at smide en kommentar eller sende stjerner efter opskriften. På den måde kan andre læsere se, at den er afprøvet og godkendt 🙂

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest