Pandekage kage med hindbærskum

Børnefester, Opskrifter på kager

I går fejrede havde jeg fødselsdag. Jeps. Det gjorde jeg. Det overgår jo os alle én gang om året og hver gang er det lige stort. Okay, barnets begejstring for sin egen fødselsdag er jeg skisme nok ved at være lidt over. Men med en stor familieflok og fire børn der synes det er stort med fødselsdag i familien, ja så skal det da fejres.

Og det skal fejres ordentlig. Hver gang der er fødselsdag herhjemme. Morgensang, ristede krydderboller, en veldækket gavebord og ikke mindst kager. Det skal der til. Ikke mindst mest af det sidste!

Sol, glade dage og lagkage kage

Det har været varmt de sidste dage. Endog meget varmt. 25 grader og fuld sol. Sådan har det været i rigtig mange dage. En lagkage – kage med hindbærskum er perfekt til de her dage. For topper du med masser af friske bær er den let og luftig, frisk og ikke sådan over sød.

Så der sad jeg omringet af fire dejlige unger på terassen og hapsede pandekage kage på livet løs. Og det jo i grunden meget godt gået af fem mennekser, når vi talte om ca. 15 pandekager i lag! Og sjovt nok var der stadig plads til store burgere serveret ved havnen i Rungsted om  aftenen. Det i grunden utroligt, hvilke mængder mad man kan indtage, når viljen er der! Men måske er det også et indtryk for at kagen er frisk og ikke sådan så tung i det.

Top med de bær du foretrækker eller miks med hakkede chokolade eller dine yndlingsstykker af chokolade, fx. chokolade med karamelcreme eller mandler osv.

 

pandekage kage   pandekage kage

Se også nogle af mine bedste opskrifter på pandekager lige her: Pandekager med kærnemælk, Pandekager med vanillepandekager med mandelmælk

Pandekage kage med hindbærskum

Dejlig og nem opsrkrift på en pandekage kage med hindbærskum og bær
Print opskrift Pin opskrift
50 minutter
Servings: 15 ca pandekager

Ingredienser

  • 4 æg
  • 3 spsk. sukker
  • 2 tsk. vanillesukker
  • 300 gram hvedemel
  • 5 dl. mæk
  • 1 knivspids salt
  • 2 spsk. smagsneutral olie(eller smeltet smør ved)

Hindbær-skum

  • 500 gram hindbær
  • 6 dl piskefløde
  • 4 spsk. sukker
  • 2 tsk. vanillesukker

Fremgangsmåde

  • Pisk æg gundigt med mel og sukker. Kom mælk ved og pisk grundigt med salt til dejen er klumpefri. Kom olie eller smeltet smør i dejen og pisk med.
  • Bag pandekagerne i lidt smør til de er gyldne.

Hindbærskum

  • Bruger du frosne hindbær bør de få et opkog, for at dræbe eventuelle bakterier. Er det friske skal de blot skylles forsigtigt.
  • Pisk flødeskum til en luftig skum og vend med vanille og sukker. Knus hindbærrene med en gaffel og vend med flødeskum.
  • Pandekage kagen
  • Saml pandekage kagen ved at lægge en pandekage på et kagefad og komme lidt skum imellem hver pandekage.
  • Afslut med en smule hindbærskum og friske bær.

Pandekage kage med hindbærskum

Jeg er i øvrigt ret så begejstret for navnet på kagen: Pandekage kage! Det da meget kært ikke?

Kagen kan næsten kun blive så fin i det med det lyserøde skum og de fine bær i mange nuancer. Så kagen passer faktisk lige så godt som en del af et prinsessetema, som den tager sig fint ud som kage på kaffe-kagebordet. Og selvom jeg ikke længere har en pige i prinsesse- alderen vil jeg da ikke undvære at hverken bage eller nyde pandekagekage. Næ nej. For den imponerer altså på bordet og kræver ikke så mange ingredienser, så herhjemme er det allerede blevet en klassiker.

Du får ca. 15 pandekager ud af opskriften her, hvis du bruger en pande som jeg på ca. 20 ca. i diameter. Du kan sagtens øge mængden af hindbærskum og bruge mere flødeskum. Jeg kan bare godt lide, at det ikke bliver for tungt med for meget creme. Og vi var så seks om at spise  kagen, og det er nok ca. personantal som den rækker til. Måske 6-8 personer.

Pandekage kage

pandekage kage

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest