Pasta Alfredo med kylling i en cremet flødesauce. En dejlig og velsmagende klassiker, som jeg synes kan serveres både som en hverdagsret og som gæstemad.
En hjemmelavet Alfredo sauce er faktisk ganske nem at lave fra bunden af med kun få ingredienser. Hvis du har pasta og kylling på lager, ja så er du klar og så tager den ikke mere end en ti minutters tid at røre sammen.
Ærlig talt der findes ikke noget meget bedre end en cremet sauce bygget om om fløde, smør og krydderier, som svøber sig om den nykogte pasta, vel?
Jeg er ikke sikker på at den italienske udgave indeholder hverken hvidløg eller krydderier, men det gør den her udgave og det synes jeg faktisk bare gør den bedre. Jeg bruger ikke kun fuldfed fløde i den her Alfredosauce, men tilsætter halvt fedtfattig fløde. Så bliver pastaretten mindre fed, men beholder sin gode smag.
Andre pastaretter, som måske skal prøves af?
For kan vi blive enige om at pasta det holder? Altså sådan rigtig meget! Om det er frisk eller tørret pasta er lige meget. For er kvaliteten god og pastasaucen velsmagende, så er det noget af det aller bedste. Pasta Alfredo er en af klassikerne, men heldigvis kan den varieres i det uendelige
One pot pasta med kylling, One pot pasta med chorizo
Pasta Alfredo
pasta Alfredo med kylling
Ingredienser
- 25 gram smør
- 500 gram kyllingebryst- i mindre stykker - ca. 1x2 cm
- 1 dl fløde 38 %
- 1 dl fløde- gerne fx. 4 eller 8 %
- 4 fed hvidløg fintrevet
- 1 tsk hvidløgspulver
- 2 tsk løgpulver
- salt og peber
- 1 dl revet parmesanost(og yderligere til servering)
- 1 tsk revet muskatnød
- 500 g friskt eller tørret god pasta(gem lidt af kogevandet)
Fremgangsmåde
- Kog pasta al dente
- Smelt smør i en gryde og kom revet hvidløg ved. Vend rundt på mellemvarme til det dufter(må ikke brunes)
- Kom kylllingestykker på pande og vend rundt til det tager farve
- Kom fløde over og smag til med salt, peber, hvidløgspulver og muskatnød. Kom revet parmesan i saucen. Hæld vandet fra pastaen, men gem ca. 1 dl.
- Kom pastaen i saucen og vend forsigtigt. Spæd til med kogevandet. Smag til og servér fx. med friske bailikumblade og ekstra parmesan.
0 kommentarer