Pasta i ovn med kylling og mornaysauce

Alt det andet, Børnenes Maddag, Hverdagsmad til store og små

Pasta i ovn med kylling og mornaysauce. Leder du efter en opskrift der vil glæde både børn og voksne – store som små? Så tænker jeg da lige at det er den her du skal afprøve.

Det er nemlig så meget den her pasta i ovn med mornaysauce der hitter. Alt den lækkerhed du kender fra både pasta, mornaysauce og kylling i én ret, får du så her. Det er mad til de dage, hvor køleskabet er halvtomt, men der stadig gerne må komme et godt og lækkert hverdagsmåltid på bordet.

Den er virkelig nem at lave og mine store børn holder virkelig af den her opskrift på pasta med kylling i ovn. Indholdet kan grøntsager kan faktisk varieres og har du ikke frosne ærter(som er populært herhjemme), ja så bruger du bare din favorit. Jeg kommer en anelse flødeost i pastaretten, sammen med mornaysauce for en ekstra god smag. Det holder bare.

Pasta med kylling og mornaysauce

Det er den perfekte kombination som bare holder! Retten er tilmed super dejlig nem at lave og min store familie spiser den med største glæde. Jeg tilsætter ikke alverdens grøntsager til retten, men egenlig kan man tilsætte lidt af hver, som man måtte have på lager og stadig få en dejlig og nem pastaret i ovn.

Pasta med kylling og mornaysauce

Pasta i ovn med kylling og mornaysauce

opskrift på en nem ovnret med pasta og mornaysauce. Perfekt mad til børn og voksne, ja hele familien
Print opskrift Pin opskrift
40 minutter
Antal: 4 portioner

Ingredienser

  • 500 gram pastaskruer
  • 2 dl frosne ærter - eller anden grøntsag
  • 400 g kyllingebryst - i strimler
  • 2 tsk løgpulver
  • 2 tsk paprikapulver - gerne røget
  • 2 tsk hvidløgspulver
  • salt
  • peber
  • 5 spsk flødeost - fx. pikant eller løgsmag
  • 1 pakke mornaysauce
  • 1 dl vand
  • 1 dl revet ost- som mozarella eller gratineringsost

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader(varmeluft)
  • Kog pasta lige akkurat aldente
  • I mellemtiden varmes olie på en pande og kylling skæres i skiver/strimler
  • Kom på panden og steg gyldne i et par minutter på melle til høj varmen. Krydr med krydderier og steg yderligere. Krydr med salt og peber. Læg kylling til side og kom vand i panden og kog op. Krads krydderier og smag, sådan at det kommer i vandet.
  • Kom pasta i et ildfast fad, kom pikantost og vand fra panden over og vend. Tilsæt nu kylling og ærter.
  • Vend let og kom mornaysauce over. Slut af med revet ost.
  • Sæt i midten af ovnen i ca. 20 minutter til boblende og let gylden.
  • Servér

Den silkebløde mornaysauce passer bare perfekt til pasta og en smule revet ost på toppen giver en gylden og lækker overflade. Jeg er ihverfald og laver gerne sådan en portion pasta i ovn med kylling og mornaysauce igen og igen.

Gør dig klar. De her kunne måske blive en favorit opskrift på hverdagsbordet?

Andre opskrifter

Andre pastaopskrifter – se mere her eller her eller den her pastasag

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest