Pastasalat med tun – en dejlig nem opskrift på en kold pastasalat med tun og creme fraiche
Jeg serverer en pastaret med tun som nem aftensmad, eller laver en portion til madpakken – både min egen eller børnenes. Det er nemlig rigtig enkel og mild i smagen og alle fire børn er med på ideen. Det håber jeg også du er?
For en særlig krydret udgave kan der tilsættes frisk eller tørret chili. Ellers bør den bare serveres som den er i alt sin enkelhed. Velbekomme.
Pastasalat med tun
Pastasalat med tun
Ingredienser
- 500 gram pasta
- 2,5 dl creme fraiche (9 eller 18 %)
- 1 dl. skyr
- 1 tsk. løgpulver
- 4 spsk. tørret dild
- flagesalt og peber
- 2 tsk. eddike
- 2 dåser tun i vand(drænet)
Fremgangsmåde
- Kog pastaen akkurat al dente i en gryde med rigeligt og letsaltet vand. Afkøl
- Rør creme fraiche og skyr med tun, løgpulver, eddike, salt, peber og dild. smag til. Vend med den afkølede salat og top evt. basilikumblade eller finthakket purløg.
En god og enkel pastasalat er noget af det bedste. Jeg laver altid gerne en stor portion, for på den måde at have til dagen efter. Enten som nem reste- aftensmad eller som en hurtig frokost. Det er top lækkert for mig, at have en nem frokostmadpakke klar. Enten til mig selv eller en af børnene.
Da jeg serverer den her tun pastasalat for børn i alle aldre kommer jeg ikke diverse grøntsager i. Du kan sagtens supplere og komme ekstra grøntsager i. Det kan være alt fra finthakket rødløg til peberfrugt og agurker.
Andre opskrifter
One pot pasta med kylling, Pastasalat med pesto, Nem pastaret med grøntsager
Benedictes mad på de sociale medier:
Hvis du vil være opdateret på mine nyeste opskrifter er du meget velkommen til at finde mine opskrifter på alt fra Facebook, Pinterest og Instagram.
Du kan også vælge at gøre som andre før dig og skrive dig op til at modtage en mail, når der er nyt herinde fra. Det gøres både her på siden og på forsiden i den grå bjælke.
Håber vi høres ved?
Hilsen Benedicte
0 kommentarer