Rabarbertærte med mørdej – sprød dej med rabarberfyld.

Find min bedste opskrift på en flettet rabarbertærte med sprød mørdejsbund. En nem opskrift på rabarberkage jeg serverer med vaniljeis, flødeskum eller creme fraiche. Perfekt til dessert eller kagebordet

rabarbertærte med fletlåg

Rabarbertærte med mørdej

Rabarbertærte – klassisk opskrift med flettet låg

Jeg synes en klassisk mørdejskage med rabarber er noget af det bedste. Den har noget retro over sig, fordi den er så enkel og alligevel så delikat.  Smagen er i top, selvom ingredienserne er få. Måske er det derfor den holder endnu?

Du kan tage en smule af dejen fra og lave et flettet låg, hvor du kommer mørdejen ind i hinanden – eller du kan gøre som jeg og blot lægge dem over hinanden. Uanset hvad, synes jeg det er så fint. Uanset hvad bør du drysse perlesukker(eller almindelig sukker) over dejen iden bagning. Det smager skønt!

Rabarbertærte med mørdej

Rabarberkage med mørdej

nem og lækker opskrift på en rabarbertærte med flettet låg. Bunden er sprød og kagen bliver så dekorativ. Servér som den er eller med letpisket flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis is. Så let og enkel, men samtidig spækket med smag.
Print opskrift Pin opskrift
55 minutter
Antal: 12 portioner

Ingredienser

mørdej

  • 150 gram smør
  • 175 gram hvedemel
  • 1-2 spsk. vand

fyld

  • 400 gram rensede rabarberstykker(frost eller friske)(hvis fra frost bør de optøes først)
  • 125 gram sukker
  • 2 spsk. kartoffelmel
  • 1 spsk. perlesukker eller alm. sukker

Fremgangsmåde

  • Kom smør i tern sammen med mel i en foodprocessor og blend. Saml dejen med vand.
  • Alternativt kan dejen samles i en skål, hvor smør smuldres ind i mel og samles med vand til sidst.
  • Tag en lille håndfuld dej fra. Den øvrige dej kommer i en enspringform eller tærteform på ca. 30 cm i diameter, smurt med smør eller beklædt med bagepapir og fordeles. Tryk den godt ned også en smule op af kanten. Sæt på køl mens fyldet tilberedes.
  • Tænd ovnen på 210 grader(varmeluft) eller 225 grader alm. ovn.
  • I en skål vendes rabarber med sukker og kartoffelmel. Tag tærtebunden uden af køleskabet og fordel fyldet på dejen. Tag den resterende dej og rul evt. med lidt mel i lange stænger. Fordel på dejen, enten ved flet eller kom blot over dejen på langs og på tværs. Drys med sukker.
  • Sæt i midten af ovnen i ca. 30 min. til fyldet er fast og mørdejen gylden.

Noter

Tip til Rabarberkage med mørdej.
Du kan skifte fyldet ud med friske eller frosne jordbær, hindbær eller stikkelsbær. Kun fantasien sætter begrænsningen.
 

rabarbertærte med flettet låg

Opskrifter på rabarberkage

Rabarber fungerer så godt som fyld i kager. Det let syrlige rød-grønne stængler(som botanisk set er en grøntsag) klæder en sød kagebund rigtig godt. Skulle du være den heldige indehaver af flere stængler, har jeg her nogle andre dejlige bud på lækre rabarberkager. Måske du har rabarber i haven. I så fald er det bare om at plukke løs og bag kager. Nu.

__

Det her miks, fungerer helt optimalt. Sød hvid chokolade og let syrlige rabarber. Mums!

Rabarber kage med hvid chokolade

__

En klassisk rabarberkage, som jeg bager igen og igen. Nyd som der er eller servér med lidt flødeskum eller creme fraiche. En i øvrigt rigtig god grundopskrift, hvor fyldet kan udskiftes med andre frugter. Selv tak og velbekomme.

Den bedste rabarbertærte

___

En trifli er sprøde makroner lagt i lag med rabarberkompot og måske toppet med flødeskum eller vaniljecreme. En klassisk rabarberdessert.

Rabarber trifli med makroner

Rabarbertærte med mørdej

Rabarbertærte med mørdej

Rabarbertærte med mørdej

Find mig på de sociale medier.

Lige så vild med mad som jeg er?

Så tøv ikke med at finde mig på de sociale medier, hvor jeg deler mine nyeste opskrifter. Facebook, pinterest, Instagram er  steder du kan finde mig. Måske har jeg lige præcis den opskrift du bare må prøve af?

Ses vi?

KH, Benedicte 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest