En røget ørred salat opskrift, som jeg 100 procent har ladet mig inspirere af ud fra barndomsminder.
For sagen er den, at min mor plejede at lave noget der mindede om, som enten bestod af røget laks eller røget ørred filet rørt op med flødeost. Så blev det smurt på ristet rugbrød eller franskbrød og serveret som små hapsere. Se det var guf. Og det er det stadig, når jeg laver små stykker rugbrød og toastbrød og smører den røgede ørredfilet her på.Det er ideelt som en let forret eller en lille hapser og er en ret fin måde at få sunde sager i sig selv.
Røget ørred kan købes i alle butikker og koster ikke meget. Men smagen det får, når det røres op med en flødeost og tilsættes lidt sprøde grøntsager smager altså af meget! Og så er det samtidig en fin måde at få lidt fisk indenbords- hvad enten det er til børnene eller sig selv.
Røget ørred salat
Ingredienser
- 100 gram røget ørred filet
- 6 spsk. flødeost(gerne med purløg eller anden friskost med krydderurter)
- 1/2 stk. Citron(saften heraf)
- 1 stk. forårsløg(finthakket)
- 1 dl fithakket pebefrugt
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Rør den røgede ørredfilet med flødeost.
- Finhak peberfrugt og forårsløg og vend i flødeosten/ørredfileten. Smag til med citronsaft, salt og peber.
- Servér enten på toppen af sprød salat eller kom på sprøde stykker ristet rugbrød eller toastbrød.
Røget ørredfilet opskrift og Lignende opskrifter:
Laksebidder med flødeost og røget laks, Laksewrap med avocado
Røget ørredfilet opskrift
Røget ørredfilet er et af de fiskeprodukter du nærmest får smidt i hovedet, når du er ude og handle. Den koster noget mindre end fx. røget laks. Så det er bare om at købe dem med, for smagen er altså undervurderet og smager dejligt med lidt citron og nogle friske salatblade.
En røget ørred salat, med masser af frisk feldsalat, cherrytomater, agurker er den nemme udgave af en salat, jeg sagtens kan finde på at lave til mig selv som en nem frokost der mætter. Servér med en god skive rugbrød på siden. Det er sundt og hurtigt. Jeg laver gerne en dobbeltportion og opbevarer i en tæt beholder i køleskabet. Det kan snildt holde sig en 3-4 dage og gør det nemt at lave lave en hurtig madpakke til sig selv også.
0 kommentarer