Roulade med solbærfyld

Roulade med solbær -smager dejligt

Roulade_med_solbaer

“Øj, den smager vildt godt”. Sagt af Elisabeth på 12 år.

Indrømmet denne her roulade, ser måske ikke så proffi ud, men det ændrer ikke ved at smagen virkelig er god.  Opskriften er til en mindre roulade dvs. ca 6. skiver.

Ingredienser:

2 æg

40 gram kartoffelmel

60 gram sukker

1 spsk hvedemel

1 tsk. bagepulver

Revet skal af en halv citron.

Du gør således: 

Del æggene og pisk i en skål æggehviderne helt stive. Pisk nu sukker i. Kom bagepulver i hvedemelet og rør nu kartoffelmel, hvedemel, æggeblommerne og citronskallen i. Rør forsigtigt sammen og hæld på bageplade. Sæt i ovnen på nederste rille i 10 minutter.

Når den er færdigbagt og let afkølet løsner du den fra bagepladen og lægger over på et viskestykke eller bordplade, så den ikke sætter sig fast på bagepladen.

Fyldet:

2 dl. fløde

1 dl solbærmarmelade

Pisk fløden til skum. Tag lidt fra til servering. Rør solbærret i piskefløden og fordel det på bunden. Rul nu sammen, skær i skiver og server.

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.