salat med bagte peberfrugter

Gæstemad, Salater

Salat med bagte peberfrugter – MASSER af bagte peberfrugter. Det er primært det denne salat består af.  Den smager bare sådan helt og aldeles rigtig godt og kan kun anbefales. Willum fyldte 11 år- den store dejlige dreng. Gæsterne kom til kaffe/kage klokken 16 og vi skulle også nå at servere middag, så der skulle tænkes lidt i nem mad, som kunne laves i forvejen. Her er denne opskrift bare super.

Vi var 10 voksne og der var en lille smule tilbage,så det  passede meget godt. Udover denne her salat med bagte peberfrugter, lavede jeg en feldsalat med bær,(se link) feldsalat med bær og mozarellaost serverede grovboller(se link)grovboller og endeligt fik vi en stor oksefilet, som passede sig selv i ovnen i 8 timer på 50 grader. Den blev så mør så mør. Altså ingen kartofler, pasta, sauce eller lignenede til det lækre kød. Men det manglede man bare heller ikke.

Ingredienser til salat med bagte peberfrugter:

Ca 14 peberfrugter i forskellige farver

lidt olie

salt & peber

220 gram fetaost

frisk persille

Som du kan se på billedet skal der masser af peberfrugter til denne her salat. Jeg brugte ca. 14 peberfrugter, men vi var jo også mange personer der skulle nyde den!

  • Jeg skar peberfrugterne i store stykker efter at have fjernet “kernehuset”.
  • Ind på bagepapir på en bageplade på 200 grader i ca. en time med lidt olie over, salt og peber.

De bliver så bløde og får den sødeste smag, som peberfrugter gør, når de opvarmes. Alt bitterhed forsvinder.

  • Læg i fad. Når de er lettere eller fuldt afkølet hælder du ca. 220 gram fetaklumper over(ikke den fedtfattige, men den almindelige fedtholdige).
  • Det giver bare den bedste smag til de “magre” peberfrugter. Server med lækre oliven på toppen og en drys frisk persille, salt/peber. Server enten afkølet eller stadig lune. Begge dele smager fremragende. Som sagt blev de her serveret med det langtidsstegte oksefilet. Egentlig synes jeg  at den bløde peberfrugtesalat fungerede som en form for smørelse i stedet for sovs til kødet, om I forstår. Velbekomme.

opskrift_salat_med_peberfrugter

salat med bagte peberfrugter

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest