Lækre boller med ost, eller bare kaldes osteboller. Bollerne er bløde, svampede og smager så godt. Aller bedst er de, når de er lune. 

Du kan  bruge lige den form for ost du har på lager eller bare godt kan lide. Smagen mildner meget, når den opvarmes. Så er du til stærk ost, kan du snildt komme revet “gammel ole” eller anden stærk ost i. Da mine børn er total eksede med mozzarella  og ikke mindst cheddar kommer vi det i.

osteboller

Osteboller

Osteboller

Bløde og lækre boller med revet ost- perfekte i madpakken, til brunchbordet eller som tilbehør til suppe.
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Antal: 10 boller

Ingredienser

  • 50 gram gær
  • 2,5 dl lunken mælk
  • 70 gram blødt smør
  • 500 gram hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 1 æg
  • 150 gram revet ost(fx. revet cheddarost eller mozzarella)
  • 1 stk æg(til pensling)
  • (evt 3 spsk. tørret chili til fyld)

Fremgangsmåde

  • Opløs gæren i den lune mælk.
  • Tilsæt så de øvrige ingredienser, men undlad det ene æg, som skal bruges til pensling.
  • Ælt let og lad dejen hvile under et klæde i 30 min.
  • Form ca. 10 boller og kom på et bagepapir på en bageplade.
  • Pensl bollerne med pisket æg og kom evt. en spsk. revet ost på hver bolle(du kan her vælgge at tilsætte tørret chiliflager til dejen- ca. 3 spsk. til dejen)
  • Lad bollerne efterhæve i 30 min.
  • Sæt ovnen på 200 (180 grader ved varmeluft) grader og bag i ca. 10 -12 min. til bollerne er godt hævet og gyldne.
  • Bollerne smager aller bedst varme og kan sagtens fryses ned og herfter lunes inden servering.

 

osteboller

Der er nu noget over sådan nogle klassiske bløde og lækre boller. Sådan nogle der er lavet helt uden fuldkorn eller surdej. Boller der er luftige og rejser sig lige så fint, når man prikker med en finger i toppen(er du med på ideen?)

Og sådan er det dejligt at variere lidt i bageriet herhjemme. Børnene kan lide både de kernerige surdejsboller, men lige så gerne de luftige  boller kun lavet af hvedemel, uden snerten af fuldkorn!

Bollerne smager dejligt med et tykt lag smør eller bare som de her uden noget. Som sagt aller helst bør de så nydes lune. Det er det hele værd.

Bliver børnene ekstra kreative, halverer de bollen, kommer ekstra ost i og sætter kort tid i ovnen til osten er smeltet. Men så igen. De er alle meget begejstret for smeltet ost af den milde slags. Tippet er hermed givet videre 🙂

Du kan også tilsætte tørret chiliflager, for ost og chili er bare et miks der virker. Flødeost naturel eller en krydret udgave flødeost sammen med pålæg, som kalkun, kylling eller skinke er også et godt match. Prøv selv!

osteboller

Lignenede opskrifter: Grovboller med graham og hørfrøGrovboller med 5 korns blandingsprøde boller med hør- og sesamfrø

Mine nyeste opskrifter kan du f.eks. finde her: pinterest og facebook

Tak fordi du læste med,

Aller bedste hilsner,

Benedicte 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

4 Kommentarer

  1. udlejeren

    Skal det ‘bare’ røres sammen eller skal dejen æltes?

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Har tilføjet en “ælt let”.
      God fornøjelse
      Benedicte 😊

      Svar
  2. Sonja

    5 stars
    Kan man mon tilsætte lidt chili eller cayennepeber til dejen?

    Svar
    • Benedicte Thrane

      ja da. Chili som jeg nævner, men cayennepeber er lige så velegnet 😊

      Svar
5 from 1 vote

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest