Smoothie is med hindbær var da lige hvad vi trængte til idag. For is kan man jo altid trænge til, ikke?
Smoothie is med hindbær, smager så godt og tager ingen tid at lave. Det er jo bare et plus. Du får seks ispinde ud af denne portion. Smoothie isen indeholder ikke mange sager, men får alligevel en dejlig smag.
Du kan vælge og udskifte hindbær med frossent mango eller jordbær. Det smager lige så godt.
Smoothie is med hindbær
(tilberedning af isen tager max 10 min+nedfrysning 4 timer= ca 4 timer)
200 gram frosne hindbær
1 dl piskefløde
Et stykke banan(ca. 1/2 af en lille banan eller 1/3 af lang banan)
2 spsk sukker
Sådan laver du smoothie is med hindbær:
- I en blender smider du hindbærrene, sukker og banan. Blend.
- Pisk fløde til skum i en skål.
- Hæld skummet ned i blenderen til bærrene og blend kort.
- Hæld i form, stik ispind i og frys.
- Glæd dig til nogle læskende ispinde. De er snart klar….
Vi spiser is herhjemme hele året rundt. Is må man ikke gå ned på, synes vi! Det kan dog gå løbe lidt op i en større sukkermængde- derfor er det fint at vi kan lave is som stort set ikke indeholder sukker. Selv de store børn herhjemme spiser lige så godt de her smoothie is, som de spiser de almindelige. Til børnefødselsdage for mindre børn er de her smoothie is også ret velegnet.
Flere isopskrifter?
Mere nyt fra mig, Benedicte?
Du kan finde mig på facebook, pinterest og instagram
Jeg ville elske, om du #benedictesmad, hvis du prøver nogle af mine opskrifter af?
Tip
Her på hjemmesiden kan du finde ispinde http://pandurohobby.dk
0 kommentarer