Blå spirulina smoothie bowl

Alt det andet

Smoothiebowl med blå spirulina.

Vild med farverig og sund mad? Det er topmålet af selvforkælelse for mig, når jeg kan servere noget for mig selv der er både er forfriskende, sundt og samtidigt smager skønt. Og det synes jeg ærlig talt sådan en smoothiebowl dækker meget godt ind for mig.

Spirulinapulver fåes i flere farver, men det blå udgave giver nok nogle af de aller fineste og farverige smoothiebowls. Vel at mærke, hvis det blendes med ingredienser som er lyse i farven. Blå spirulina har stadig samme fine virkninger for kroppen, når det blendes med for eksempel mørke og farverige bær ala brombær, jordbær og blåbær. Men skal du have maks udbytte af den smukke farve, bør det blendes med lyse ingredienser, som i den her smoothie bowl, hvor jeg bruger banan og mango.

Smoothiebowl med blå spirulina

Hvad er der lige med det spirulina?

Spirulina er egenlig en alge, og vokser i både fersk og havvand, men smager ingenlunde af havvand!

Spirulina er proteinrigt og jernfyldt og indeholder også magnesium og kalium, og er en af de superfood ingredienser, jeg forudser vi kommer til at se mere til.

Hov! Fik jeg nævnt at Omge 3 og omega 6 også er på ingredienslisten, samt antioxidanter?

Smoothiebowl med blå spirulina

Smoothiebowl med blå spirulina

Cremet smoothiebowl med blå spirulina
Print opskrift Pin opskrift
10 minutter
Antal: 1 personer

Ingredienser

  • 1 stk. frossen banan(moden og mellemstor)
  • 200 gram frossent mangotern
  • 1-2 tsk. blå spirulinapulver(afhængig af farve)
  • ca. 1 dl. havredrik, mandelmælk, risdrik, eller almindelig mælk(Jeg bruger selv gerne mandel eller havredrik)

Fremgangsmåde

  • Blend banan, mangotern spirulinapulver og tilsæt mælk til en passende konsistens.
  • Servér i en skål toppet med fx. frisk frugt, bær, chiafrø, müsli eller lignende.

Topping på en smoothie bowl med blå spirulina

Jeg synes klart en smoothiebowl skal toppes med sprøde ingredienser. I hvertfald hvis jeg nyder den som et lille mellemmåltid. Det giver mig fornemmelsen af at “tygge på noget”, giver en mæthed og samtidig bid til den cremede smoothie. Når jeg nu fylder mig med en sund og vitaminrig smoothiebowl, kan jeg godt lide at toppe den med sundere sager, som ikke er for sukkerrig.

Chiafrø, grofthakkede mandler eller hasselnødder for eksempel. En hjemmeristet mysli med havregryn og honning er også dejligt til. Smelt fx. 2 spsk. honning på en pande og vend ca. 1,5 dl. havregryn heri. Rør ofte i grynene og tag af varmen, når de er gyldne. Afkøl og kom på toppen.

Interesseret i flere opskrifter på smoothie og smoothie bowls?

Smoothie med hørfrøolie, jordbær og mandlerSund smoothie med spirulina pulver, jordbær og avocadocremet smoothiebowl med avocado og acaipulver

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

4 Kommentarer

  1. Freja Jerlöw

    Mange tak for svar, kan desværre stadig kun finde den grønne. Hvilket mærke er det, du bruger, så kan jeg søge mere specifikt? Tak igen.

    Svar
  2. Freja

    Hej
    Hvor har du købt blå spirulina?
    Jeg har svært ved at finde det.
    På forhånd tak.
    Mvh Freja

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Hejsa

      På nettet. Jeg har lige google det og kan se at matas forhandler det mærke som jeg har 😊

      Svar
    • Benedicte Thrane

      Hej igen

      kan desværre ikke se det, da jeg har hældt indholdet i et glas. Held og lykke med søgningen. Håber det lykkedes👍🏻
      Mvh Benedicte😊

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest