Smoothie med hørfrøolie, jordbær og få men gode sager. Så er der en forfriskende, frisk og lækker smoothie på vej!
Det er en af de smoothies der er nemme at blende sammen og servere med det samme – har du et par få basisvarer på lager er du klar.
Det skal du bruge til en frisk, cremet og fiberrig smoothie med hørfrøolie:
Smoothie med hørfrøolie
Smoothie med hørfrøolie, jordbær og havregryn
Ingredienser
- 140 gram frosne jordbær
- 2 dl. rismælk
- ca. 8 stk. mandler
- 2 spsk. havregryn
- 2 tsk. hørfrøolie
- 1 spsk. honning
Fremgangsmåde
- Kom alle ingredienser i en blender og server straks den kolde smoothie.
En smoothie skal kunne mange ting:
- Den skal smage fristende godt,
- Den må gerne være lidt hen af det sunde, ikke?
- Den må da gerne få en fin og skarp farve, så det ikke ser alt for kedeligt ud,
- Den må gerne være børnevenlig så hele familien drikker med,
- Den skal være så god at den kan tage den søde sult, der har det med at dukke op på forskellige tidspunkter af døgnet – helt uden undtagelse altid om eftermiddagen eller om aftenen en times tid eller to efter spisetid.
Kan en smoothie det, så er jeg godt tilfreds. Og det kan den her smoothie med hørfrøolie og de fleste andre herinde på min madblog.
Lignende opskrifter: Cremet smoothie med avocado, jordbær og banan, Cremet mango smoothie (med havredrik),
Hvad er hørfrøolie?
Hørfrøolie er rig på omega-3 fedtsyrer, hvilket er en af de fedtsyrer som kroppen ikke selv kan danne og vi derfor skal have gennem kosten. Hørfrøolie indeholder i øvrigt omega-3 på niveau med fiskeolie. et er derfor vigtigt, at man får alle de fedtsyrer man har brug for på daglig basis.
Hørfrøplanten stammer efter sigende fra Egypten(?) og hvert frø indeholder cirka 40 % olie.
Hørfrøolie skal behandles nænsomt. Det er en olie som relativt hurtigt bliver harsk, og den skal derfor holdes på køl. Den skal heller ikke ligge i måneder uden at være i brug. Få den brugt, mens den smager godt!
Hørfrøolie er ikke optimalt til stegning eller anden madlavning, hvor olien varmes op. Allerbedst er den i smoothies eller salater og lignende.
Hørfrø sælges i dag i de fleste helsekostbutikker, men kan også købes her:
Hørfrø(Reklamelink) kan fx. købes her.
Hvordan skal hørfrøet indtages for at give mest af den sunde olie?
Der er ikke den store gevinst veds at spise hørfrøet som helt. Den hårde skal gør at hørfrøet ryger ufordøjet igennem fordøjelsessystemet, uden at man drager fordel af den sunde olie.
Du bør derfor kværne hørfrøet i en kaffekværn, og dermed få tilgang til de sunde fedtsyrer. Husk alt med måde. Selvom det er sundt er det ikke noget man skal få i for store mængder, da hørfrø også indeholder tungmetallet cadmium. Men igen, ligesom det er med alt andet: alt med måde.
Take care,
Benedicte
0 kommentarer