Søde kartoffelskiver i airfryer
Hvis du ligesom jeg er vild med søde kartofler og samtidig er ejer af en airfryer har jeg lige opskriften til dig. Det er en sund måde at tilberede søde kartoffelskiver i airfryer og er tilmed dejligt sundt. Jeg tilbereder de søde kartofler i en airfryer og nyder dem så samme dag eller dagene efter. De smager både godt afkølet eller genopvarmet.
Jeg nyder fx. de bagte søde kartoffelskiver med fyld på. Det er en himmerigs mundfuld, når de søde kartoffelskiver toppes med hytteost og en stærk chilisauce. Men meget andet fungerer også godt. Fx. skiver af smøreost og kyllingebryst toppet med peberfrugt. Prøv dig frem…
De bagte skiver af søde kartofler i airfryer, får en dejlig sødme. Det er skønt tilbehør eller som jeg foreslår som et slags brød, som kan toppes med lækkert tilbehør. Når de søde kartofler tilberedes i airfryer, kan fedtstof begrænses.
Søde kartoffelskiver i airfryer
Søde kartoffelskiver i airfryer
Ingredienser
- 4 skiver søde kartofler (1 cm i højde - ca. 6 cm i dia)
- 2 spsk olie
- flagesalt, peber,
- 1 nip cayennepeber, paprika og chili
Fremgangsmåde
- Skær skiver af de søde kartoffel. Skræl skiverne.
- Pensl olie, dernæst salt og peber på hver skive. Fordel krydderier efter behov
- Kom bagepapir i bunden af en airfryer - ikke op af siderne. De søde kartofler kommer i en airfryer på 180 grader i ca. 20 min. Vend halvvejs. De er færdige, når de er bløde og gyldne.
Andre opskrifter på mad tilberedt i airfryer
Kikærter i airfryer, Kyllingenuggets i airfryer, Sprøde rosenkål i airfryer
0 kommentarer